25-09-2011 Håndtering

Af: Julie Taylor

En hest, der maser dig op af boksvæggen, for at slippe for at blive håndteret, skal da bare have et klap i røven, for det er jo farligt. Eller hvad? Næh, masser af klik og gulerødder er den bedste kur mod farlig adfærd, mener dyrlæge og klikkertræner, Randi Lintrup. Se med her, hvor hesten går fra at mose til at stå stille på 10 min. Varighed 15 min.

29-07-2011 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Det var egentlig kun meningen, at klikkertræner, Maiken Lysholm Sten, skulle op at hænge over unghesten i indslag nr. 2 om ryttertilvænning. Men det var der ingen, der havde fortalt demohesten Xenia, der efterhånden er helt med på, at godbidderne kommer i en lind strøm, så længe den står stille. Se her, hvordan klikkertræning kan gøre ryttertilvænning til en god oplevelse for både hest og rytter. Varighed: 20 min.

13-07-2011 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Demohesten Xenia har været igennem det meste af sadeltilvænningen, og skal nu til at have rytter på for første gang. Processen gribes som vanligt an med gradvis tilvænning og positiv forstærkning, som den vigtigste belønning. Følg med når klikkertræner, Maiken Lysholm Sten viser, hvordan. Varighed 12 min.

13-05-2011 Håndtering

Af: Luise Thomsen

I sidste del af vores serie om sadeltilvænning med klikker, skal unghesten lære stigbøjlerne at kende, og ikke mindst finde ud af, at de ikke er farlige, når de hænger og når stigremmene bliver smældet mod sadlen. Varighed 10 min.

04-05-2011 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Gjorden er for mange heste det, der er sværest at vænne sig til. I stedet for at spænde gjorden og lade hesten løbe rundt i cirkler, indtil den ikke længere reagerer, er gradvis tilvænning med (og uden) klikker ikke kun en mere human metode, men også én, der stabiliserer hesten langt bedre i fremtiden. Se med her, når klikkertræner, Maiken Lysholm Sten fortsætter sin demonsration af sadeltilvænning og undgå en hest, der spænder op, eller det der er værre, når gjorden skal spændes. Varighed: 8 min.

27-04-2011 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Skal hesten være helt bombesikker i forhold til at få sadel på, så er gradvis tilvænning med klikker en fremragende teknik at bruge, mener klikkertræner, Maiken Lysholm Sten. I andet afsnit af vores serie om sadeltilvænning kommer selv sadlen i spil. Se hvordan her. Varighed: 9 min.

19-04-2011 Håndtering

Af: Luise Thomsen

En unghest, der ikke lader sig mærke med, at der bliver raslet med sadel, gjord og stigbøjler, er et rigtig godt udgangspunkt for en rolig tilridning. Her viser klikkertræner, Maiken Lysholm Sten, hvordan hun griber sadeltilvænning an, så hesten bliver så stabil som muligt. Første skridt er at kunne kaste sadelunderlaget op på ryggen af en fuldkommen rolig hest.

27-03-2011 Håndtering

Af: Luise Thomsen

At lære at få trense på er en øvelse, der i virkeligheden er sammensat af flere elementer, som med stor fordel kan trænes enkeltvist og derefter sættes sammen til et hele. Her gennemgår klikkertræner og adfærdsterapeut, Maiken Lysholm Sten, de enkelte elementer på en rutineret hest. Varighed 9 min.

10-03-2011 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Træningen med gradvis tilvænning og targetøvelsen ser ud til at bære frugt. Efter blot nogle få, korte sessioner får den separationsangste hoppe nemlig lidt af et gennembrud. Se med her i del 2. Varighed: 8 min.

04-03-2011 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Det er både besværligt for ejeren, og synd for hesten, hvis den ikke har lært at være alene. Men hvordan griber man træningen an? Skal hesten have en kold tyrker eller gradvist tilvænnes? Her viser klikkertræner, Maiken Lysholm Sten, sin fremgangsmåde. I første omgang skal hesten lære, at det ikke er farligt at gå væk fra den, eller de heste, som den ikke vil skilles fra. Varighed 12 min.

22-02-2011 Håndtering

Af: Julie Taylor

Klamper, glatte stier og tungt føre til trillebøren. Snevejr er ikke lutter lagkage for hestefolket, men for dem, der har en pony i stalden, som er nogenlunde velopdragen, er det et hyggeligt projekt at lære den at trække en lille slæde. Dyrlæge Randi Lintrups shetlandspony, Melizza, er blevet udstyret med en stavsele og en blå plastikslæde, så Randi kan få lidt motion, og den ponyglade søn kan få vind i elefanthuen. Se med her, bliv inspireret, og hør Randi Lintrups erfaringer om seletøj, tilvænning og sikkerhed ved kørsel med kælk og pony. Varighed cirka 6 min. 30 sek.

08-02-2011 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Mange hesteejere har på et eller andet tidspunkt været ude for det. De har ikke selv nogen problemer med at løfte ben og rense hove på hesten, men når smeden kommer, bøvler den. Det kan somme tider være svært at forstå, men fra hestens synspunkt kan der være en kæmpe forskel på de to ting. Her viser Tine Sørensen, hvad du på forhånd kan træne for at hjælpe både din smed og din hest til at få en bedre oplevelse. Varighed: 7 min.

28-01-2011 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Der er mange måde at lære en hest, at få bid i munden på - både med og uden klikker. Klikkertræner, Maiken Lysholm Sten, foretrækker, at lære hesten selv at tage biddet. På den måde skal adfærden shapes - fra hesten rører ved biddet med mulen, til den tager fat om det med tænderne og til sidst bider helt hen over det og accepterer, at det bliver i munden. I denne serie kan du følge, hvordan hun gør, og høre hvilken rolle frustration spiller i indlæringen af adfærden. Teknikken virker både til den grønne unghest og til hesten, som er svær at få bid i munden på. Varighed 9 min.

19-01-2011 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Når man kan røre ved hestens ører med begge hænder og pille den i hårene, mens den står helt stille, kan man begynde at introducere saksen. Maiken Lysholm Sten viser, hvordan hun vænner hesten til at få klippet ører - fra synet og lyden af saksen til hårene falder. Målet er en hest, der står stille, og synes at øreklip er en dejlig øvelse. Varighed: 8 min.

16-01-2011 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Mange heste bryder sig ikke om at blive rørt på ørene, og det kan gøre det svært for eksempel at trimme hårene. Klikkeren er et fremragende redskab til at løse det problem. Maiken Lysholm Sten viser hvordan, sammen med en vallak, der ikke har haft decideret dårlige oplevelser med sine ører, men alligevel synes, det er meget ubehagelig, når man rører ved dem. Varighed: 13 min.

06-09-2010 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Når hesten skal lære at holde sig i ro og holde benet løftet i længere og længere tid, bliver man ved med at forstærke den med sekunders mellemrum. Men i den situation kan det være svært at styre både hov, klikker, godbidder og hest. Se hvordan klikkertræner Maiken Lysholm Sten griber opgaven an. Varighed: 5 min. 30 sek.

03-08-2010 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Men kan shape en adfærd med klikkeren til den er både stabil og tydelig. Men hvad gør man, hvis man gerne vil have dæmpet en egentlig ønsket adfærd, der bare er for voldsom? Hoppe-plagen Asti skal lære at løfte ben, eller det vil sige, den kan allerede løfte dem, men gør det bare for "meget". Se her hvordan Maiken Lysholm Sten, efter at have lært hoppen at stå stille ved almindelig berøring på benene, nu lærer den at løfte benet på signal - stille og roligt. Varighed: 15 min.

17-07-2010 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Om hesten lærer at stå stille for at undgå ubehag, eller om den lærer det for at opnå en belønning, giver to forskellige resultater, mener dyreadfærdsterapeut, Maiken Lysholm Sten. Se her hvordan Maiken indkorporerer øvelsen "ubevægelighed" i alt sit arbejde med at træne håndtering, og hør ikke mindst hvorfor, det er smart. Varighed: 15 min.

12-07-2010 Håndtering

Af: Julie Taylor

Dyrlæge og adfærdstræner Randi Lintrup har fået den plastikforskrækkede pony til at finde sig i at blive berørt på kroppen med en plastikpose. Men frygten for plastik er primært indlært i situationer, hvor posen har nærmet sig ponyens mule, og den derpå har trukket sig, og er blevet forstærket i sin frygtsomhed. Derfor er den store udfordring nu at få ponyen til selv at vælge at nærme sig plastikposen med sin mule. Se her, om det lykkes Randi at få hul igennem til ponyen, så den selv søger posen for at opnå et klik og en godbid.

07-07-2010 Håndtering

Af: Julie Taylor

Dyrlæge og adfærdstræner Randi Lintrup er kommet på en svær opgave. Hun skal lære en 12-årig pony, som hele livet har frygtet plastik, at den godt kan røre ved en plastikpose med mulen. For at det ikke skal blive alt for kedeligt, er ponyen oven i købet også temmelig skeptisk både overfor klikkerlyden og det target, som Randi havde tænkt sig at bruge i træningen. Heldigvis virker positiv forstærkning som bekendt hver eneste gang - man skal bare lige finde den rigtige måde at bruge det på. Varighed 12 min. 15 sek.

23-04-2010 Håndtering

Af: Julie Taylor

Udendørssæsonen står for døren, og uanset om man er stævnerytter, eller bare kan lide at komme rundt omkring med sin hest eller pony, kan man være næsten sikker på at møde masser af paraplyer på sin vej. Det kan lede til problemer, hvis hesten ikke på forhånd har lært, at paraplyer er harmløse, og blot skal ignoreres. Med den rette teknik kan alle lære deres hest at være ligeglad med paraplyer. Træner og rideskoleleder Tine Sørensen forklarer, hvordan.

10-04-2010 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Mange hesteejere har prøvet at stå med en hest med en hovbyld og bøvle med at få den til at stå stille med hoven i en spand vand. Her kan du få tips til, hvordan du lærer den det i god tid inden, du får brug for det, af dyrlæge og klikkertræner, Randi Lintrup. Varighed: 10 min.

04-04-2010 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Hvad nu hvis hesten selv gabte helt roligt over sprøjten med ormekur, og det eneste, du skulle gøre, var at trykke på stemplet? Lyder det godt, så se med her, hvor dyrlæge Randi Lintrup giver sit tip til at træne det med klikker. Varighed 2 min.

11-03-2010 Tænder, Håndtering

Af: Luise Thomsen

Det er nyttigt at kunne tage et grundigt kig på hestens fortænder uden, at den protesterer. Her viser dyrlæge Randi Lintrup, hvordan du bruger klikkeren til at lære hesten at acceptere det. Varighed: 3 min.

28-11-2009 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Der er gået halvanden måned siden Cheekys første trailertræning. Men den har bestemt ikke glemt, hvad den har lært, da dyrlæge Randi Lintrup trækker den relativt utrænede unghest ind fra løsdriften, og hen til traileren igen. Se hvordan det gik, og hvordan du kan afslutte trailertræningen med klikker, her. Varighed: 9 min.

12-10-2009 Håndtering

Af: Julie Taylor

Den første gang hesten skal have rytter på, er altid noget helt specielt. Som med al anden tilvænning er den gradvise fremgangsmåde den bedte, og forbereder man hesten grundigt, så er det næsten altid en stille, rolig og god oplevelse for både hest og rytter. Tine Sørensen viser hvordan. Varighed: 8 min.

26-09-2009 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Hvis trailerlæsningen skal blive en god oplevelse for hesten, skal man anskue læsningen som en øvelse, hvor adfærden skal shapes gradvist, forklarer dyrlæge Randi Lintrup. Se hvordan hun bruger klikker og target til at lære en rå 4-års, som kun har kørt én gang, da den var føl, at gå i trailer. Varighed 8 min.

20-09-2009 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Ponyen Fie er efterhånden kommet langt i sin træning. Men det var egentlig ikke meningen, at hun skulle lære at lægge sig ned endnu. En sommerdag på folden gav træningen bare næsten sig selv, fortæller Tine Sørensen. Varighed 8 min.

16-09-2009 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Ponyen Fie har holdt en pause - både fra træningen og her på EPONA.tv. Men nu vender hun stærkt tilbage, og er ved at lære at gå i cirkler, flytte skuldre og komme ind fra volten, når Tine Sørensen giver signal til det. Varighed: 6 min. 30 sek.

08-09-2009 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Ligegyldigt om hesten er grøn, eller om den har fået for vane at gå i panik og rive sig løs, når den står bundet, så er det de samme ting, den skal lære, for at kunne bindes forsvarligt og roligt. Her viser Tine Sørensen, hvordan man kan træne opbinding, så sandsynligheden for panik bliver så lille som muligt. Varighed: 13 min.

05-07-2009 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Varmblodshingsten Happy lærte egentlig at blive vasket allerede, da han var et år gammel. Men efter at han har været lånt ud, er han blevet bange, og er flere gange stukket af, når han har mærket vandet. Se her hvordan Tine Sørensen løser problemet effektivt med gradvis tilvænning. Varighed: 11 min.

02-07-2009 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Man skal skynde sig at presse føllet op i et hjørne af boksen, og putte en grime på, ellers risikerer man, at det bliver umuligt - sådan tænker mange. Men det er slet ikke nødvendigt, for man kan sagtens træne grimepålægning når føllet er flere uger gammelt. Det har endda sine fordele at vente, fortæller Tine Sørensen i dette indslag. Varighed: 9 min.

03-06-2009 Reportage, Håndtering

Af: Julie Taylor

Hvad gør man, når ponyerne hele tiden forsøger at græsse, mens børnene rider, og de ikke må bruge stopsignalet til at løfte hovedet? Det spørgsmål har Mette Hald Rasmussen stillet sig selv, og fundet svaret på. Med sin nye læringsteoretiske tilgang har hun nemlig måttet droppe antigræsningstøjlerne. Varighed: 5 min.

12-05-2009 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Ponyen Fie kan nu flyttes både frem og tilbage, og accepterer berøring. Nu skal hun lære den sidste del af ABC'en fra jorden - nemlig sidelæns.

28-04-2009 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Fie har nu basis signalerne i grimen på plads. Men kun i de vandte omgivelser på staldgangen. Se her, hvordan man tester og fordyber responserne - for eksempel ved at tage traileren i brug.

28-04-2009 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Fie skal nu lære at stoppe, bakke og gå frem for et let pres i grimen. Indlæring af signalerne skal blandt andet være med til at gøre den både mere styrbar og mindre stresset i nye situationer.

18-04-2009 Håndtering

Af: Luise Thomsen

De fleste mennesker klapper helt automatisk en hest på halsen som ros, men opfatter den det overhovedet sådan, som det er ment? Det er faktisk ganske tvivlsomt. De fleste heste har dog vænnet sig til det helt fra de var føl, men ikke alle. Adfærdstræner Tine Sørensens pony Fie bliver aldeles forfærdet, hvis man forsøger at klappe den. Men Fie skal være showpony, og kunne omgås klappevorne børn, så derfor vænner Tine den til de kejtede kærtegn, så den ikke bliver stresset, når den kommer med i byen. Varighed: 8 min.

22-03-2009 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Det første ponyen Fie skal lære er at acceptere berøring over hele kroppen, for hun flytter sig, så snart man forsøger at nærme sig andet end hendes mule. I dette indslag går Tine Sørensen i detaljer med træningen, der gerne skulle resultere i en pony, der står stille og er afslappet omkring berøring, af både hænder og andre objekter, over hele kroppen. Varighed 18 min.

22-03-2009 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Mød ponyen Fie og træner Tine Sørensen, der de næste måneder vil vise, hvordan men træner en skeptisk og relativt uhåndteret pony op til at være den perfekte børne - og showpony. Her får du præsentationen af projektet. Varighed 4 min 30 sek.

04-03-2009 Håndtering

Af: Luise Thomsen

At have en lille pony kan være lidt ligesom at have en lille hund. Man glemmer at træne den, fordi det er let bare at holde den fast. Men det kan udvikle sig til frustration og aggressiv adfærd, fordi ponyen bliver signalforvirret. Sådan er det gået med shetteren Freddie, som du kan se her. Indslaget er det første i en serie, hvor Tine Sørensen sætter fokus på træning af de små. I næste afsnit følger vi starten på træningen af hendes egen, der skal være trick-pony. Varighed 9 min.

09-01-2009 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Hoppen Wolle skal nu lære at stå stille, mens man rører bagbenet. Når den kan det, skal den lære at løfte benet roligt og kortvarigt, når den mærker et let pres fra et tov om koden. Se hvorfor tovet er et godt redskab, og hvordan man kan bruge det, her. Varighed: 8 min. 30 sek.

06-01-2009 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Hoppen Engholms Woerlia, i daglig tale Wolle, sparker og spræller, når den skal have løftet bagben. Følg med i denne serie, hvor Tine Sørensen viser, hvordan hun lærer hoppen, at slappe af og acceptere at få løftet sine ben. Varighed: 6 min.

05-12-2008 Håndtering

Af: Luise@epona.tv

Det kan være besværligt altid at skulle have hjælp til at læsse sin hest. Her viser Tine Sørensen, hvordan man kan lære hesten at gå alene ind i traileren, så det er let selv at lukke for den. Varighed: 6 min. 30 OBS: Husk at en rebgrime kun er til træning. Hvis du skal køre med hesten, eller på anden måde efterlader hesten uden opsyn, så bind den i en almindelig grime. sek.

17-06-2008 Håndtering, Adfærd og læring

Af: Luise Thomsen

Fluespray har potentiale til at gøre de fleste heste bange, men de kan vænnes til det. I indslaget her fortæller og viser adfærdsforsker Janne Winther Christensen, hvordan man vænner hesten til noget, den er bange for - på den mest hensigtsmæssige måde. Demo-hesten er en 3-årig hoppe, der aldrig før har stiftet bekendtskab med en sprayflaske. Varighed: 13 min. 30 sek.

07-06-2008 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Knabstrupperen Bambus har nu lært at blive ført op i traileren for lette signaler, og at blive stående - helt afslappet. Nu kommer finalen, hvor den skal forblive rolig, mens både bom og bagklap lukkes. Se her hvordan trailertræner Tine Sørensen griber den sidste del af træningen an. Varighed 10 min.

31-05-2008 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Knabstrupperen Bambus har nu lært at blive ført op i traileren, men den bryder sig stadig ikke om at være der ret længe ad gangen. Nu skal den lære at stå stille og slappe af - indtil den bliver bedt om at bakke ud igen.

16-05-2008 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Det kan tage over to timer at læsse knabstrupperen Bambus. Den stiller sig på rampen, og nægter at gå længere, og så har den lært, at bakke væk fra traileren, for at slippe for at gå helt ind. Se hvordan trailertræner Tine Sørensen løser problemet uden stress, panik, longetove og koste.

01-04-2008 Håndtering

Af: Luise Thomsen

Det er bedst at stige op på hesten fra en højde. Men det går ikke altid lige let, når man skal jonglere både hest og tanteskammel på en gang. Her kan du se, hvordan hestetræner Ute Lehmann lærer hesten at indparkere foran en stol, så den står lige præcis der, hvor det er lettest at hoppe op på den. Varighed: 13 min. 30 sek.

ingen artikler i denne liste