Mange ryttere kender problemet: Uanset hvor meget tøjle, man giver hesten, går den alligevel med næsen bag det lodrette plan. Hvorfor vil nogle heste tilsyneladende helst gå sådan, selv for løse tøjler? Er det altid fordi hesten er blevet redet med en hård hånd, og er bange for biddet, eller passer det, når nogle ryttere siger, at hesten går sådan, fordi den "mangler styrke"? Ifølge den tyske dyrlæge og forfatter, Gerd Heuschmann, skal svaret findes i ryggen. Her får du Gerd Heuschmanns bud på den fysiologiske årsag til at nogle heste insisterer på at "putte sig". Varighed: 4 min.

Stort gående ungheste, som skal vise en masse, mens de stadig er tre og fire år, er i risikogruppen for gaffelbåndsskader. Alligevel tiljubles en video, hvor en kun to et halvt år gammel hingst vises frem i spektakulært store gangarter som optakt til Dansk Varmblods årlige hingstekåring i Herning. Ikke alle er lige begejstrede for den måde, værdifulde dressuremner fremvises på. Se med her, og find ud af, hvorfor dyrlæge og dressurdebattør, Gerd Heuschmann, kalder den spektakulære unghesteridning for "gaffelbåndsskadernes moder."

Rytteren påvirker hestens vejrtrækning via tøjlerne ved at ride hesten i mere eller mindre fri holdning fortil. Det ligger nu fast, efter at verdens første studie baseret på dynamisk endoskopi af sportsheste i normalt arbejde er blevet publiceret. Men hvordan ser det ud "indefra", når rytteren forårsager blokering af hestens luftveje? Se de levende endoskopibilleder, og hør dyrlæge og forsker i luftvejslidelser hos hesten, Dr. Emmanuelle van Erck, forklare, hvad hendes resultater betyder for almindelige ryttere.

Hestens balanceevne og koordination afhænger fuldkommen af rygmarvens funktion. Det er fordi rygmarven og nervesystemet er bindeled mellem hestens krop og hjerne. Alligevel er det de færreste hesteejere, der har helt styr på neurologien. Her får du et begynderkursus i hvordan hestens rygmarv - centrum for dens nervesystem - fungerer. Og hvis du synes, det lyder kedeligt eller svært at forstå, er det bare fordi du ikke har mødt lektor i neurologi ved Royal Veterinary College, Richard Piercy, PhD. Når han forklarer neurologi, kan alle være med.

Hvordan kan hesten blive udsat for overbelastningsskader på bagbenene ved at blive redet på forparten? Det lyder umiddelbart ikke sandsynligt, men ifølge den tyske dyrlæge og forfatter, Gerd Heuschmann, er heste, som bliver redet forkert, så de ikke kan samle sig rigtigt, udsat for øget risiko for gaffelbåndsskader på bagbenene. Se og hør hvorfor Gerd Heuschmann mener sådan. Varighed: Cirka 7 minutter.

"Den står flot i nakken", hører man ofte om en dressurhest, som går med halsen rejst og næseryggen foran lodret. Men den høje nakke og den flot hvælvede hals er intet værd uden den sammenbøjning af bagbenene, og det stræk henover ryggen, som er samlingens grundsten. Rejsningen fortil skal være "relativ" - altså hesten skal være rejst fortil som følge af sammenbøjningen i de store led i bagbenene. Det er et sjældent syn nu til dags, men ikke desto mindre er det sådan, det skal se ud, hvis hesten er samlet, ifølge dyrlæge og forfatter, Gerd Heuschmann. En rejst hals uden et sænket kryds betyder, at hesten har mistet ryggen. varighed: 6 min.

Det er hestens bugmuskulatur, der skal bære rytteren ved at løfte ryggen via "bue og streng"-princippet, har mange lært. Teorien demonstreres ofte ved at en dressurpisk bukkes sammen, så midten buer opad for at illustrere funktionen af hestens rygsøjle, når energi bagfra opsamles fortil. Men "bue og streng"-teorien er kontroversiel, for hvordan kan bugmuskulaturen bære rytteren, når den primært er aktiv, mens hesten hænger i luften, og skal føre bagbenene frem under sig? Dyrlæge, forfatter og berider, Dr. Gerd Heuschmann, giver her sit bud på bugmuskulaturens rolle i dressurhestens bevægeapparat. Varighed: 8 min.

Har du læst artiklen "Træn dit øje for takt", så er du klar til EPONA.tvs gangartsquiz. Her kan du teste, om du har styr på faserne i de enkelte gangarter. Du får en række billeder at kigge på, og det, du skal gætte, er, hvilken fase der kommer næst. Husk, at hvis du har behov for det, kan du pause videoen, mens du tænker. Spørgsmålet står nemlig kun på skærmen i fem sekunder.

Hvordan påvirkes gangarternes kvalitet af hestens hals- og hovedholdning? Hvor meget vejer en let kontakt til biddet? Ny teknologi kan give svarene på mange af de spørgsmål, som splitter dressurfans. Teknologiens med-opfinder, Amanda Warren-Smith, Ph.D., forklarer. Varighed: 9 min. 5 sek.

Hvad er det egentlig, der skaber, den næsten slowmotion-agtige bevægelse når hesten bevæger sig, i det som vi kalder kadence? Dr. Gerd Heuschmann forklarer hvad kadence er og ikke mindst, hvad det ikke er. Varighed: 4 min.

Betyder store muskler på hestens lår og baller, at den går i samling, når den rides? Og er stramme bugmuskler et tegn på god træning? Få svaret af dyrlæge og kiropraktor, Marianne Dahl-Jensen i det andet afsnit om ridehestens muskulering. Varighed ca. 6 min.

Når man kigger på en hest og ser hvilke muskler, der er veludviklede, hvilke der er små og hvilke der måske er for store, kan man hurtigt se om den trænes korrekt. Det viser og fortæller hestedyrlæge og -kiropraktor Marianne Dahl-Jensen her i det første af to indslag. Varighed: ca. 6 min.

Hesten må ikke knække mellem 2. og 3. halshvirvel under træningen, hedder en læresætning. Men hvorfor er det lige dér, den i visse tilfælde knækker, og hvad skyldes det? Vi har spurgt hestedyrlæge og kiropraktor, Marianne Dahl Jensen, der her forklarer ved hjælp af et skelet. Varighed: 5 min.

Høje benløft fortil og langsomme bagben giver en spektakulær, men utaktet, fri trav. Dr. Gerd Heuschmann tager tråden op fra indslaget om taktfejl i skridt, og forklarer her, hvorfor den såkaldte paradetrav eller showtrav opstår. Varighed: 3 min.

Nakken som højeste punkt og næseryggen foran lodret er en ældgammel træningsregel. Men hvorfor egentlig? Forklaringen hænger sammen med, at halsmusklerne og nakkebåndet, der er forbundet til halshvirvlerne, skal løfte ryggen. Få hele historien her fra dyrlæge og berider, Gerd Heuschmann. Varighed: 3 min 15 sek.

Den lange rygmuskel spiller en kæmpe rolle i gangarten skridt. Her kan du se Gerd Heuschmanns forklaring på, hvorfor skridten bliver uren, og ikke mindst hvordan det føles og ser ud, når hesten skridter taktfast. Varighed: 6 min. og 36 sek.

I første afsnit om strækøvelser viste dyrlæge og hestekiropraktor Marianne Dahl Jensen, hvordan man kan strække hestens hals og skulderparti. I dette afsnit handler det om ryggen. Varighed: 4 min. 10 sek.

Opvarmningen kan med fordel påbegyndes allerede inden hesten får sadel på. Hestekiropraktor og -dyrlæge Marianne Dahl Jensen viser, hvordan du skal gøre. Det eneste, du skal bruge, er en massagestrigle og et par gulerødder. I dette afsnit får du øvelser til hals og skulder, og i det næste viser Marianne Dahl hvordan du strækker ryggen. BEMÆRK: Ud over en tur med massagestriglen er det en god idé at trække 10 min. med hesten, for at varme den lidt op inden øvelserne. Varighed: 7 min. 40 sek.

I teorien er de fleste enige: Hesten skal ikke gå med næsen bag det lodrette plan, for det er tegn på dårlig ridning. Men både høj som lav inden for ridesporten ignorerer i praksis denne regel. Forklaringerne er mange: Hestens eksteriør kræver det, hesten har et vanskeligt temperament, hesten stiver sig i halsen, og desuden gør alle de bedste ryttere det også. Forvirringen er forståelig. Hvordan kan det være forkert at pakke hesten sammen, når man nu kan mærke ryggen komme op under sig? Forklaringen er enkel. Få den her. Varighed: 3 min.

Hvad sker der egentlig med hestens krop, når den samler sig? Den verdenskendte forsker i hestens biomekanik, dr. Hilary Clayton, fortæller her, hvordan hesten flytter vægten over på bagparten ved blandt andet at skubbe med forbenene. Varighed: 6 min. 38 sek.

Unghestens hoved- og halsholdning må aldrig være tvungen, og det er faktisk slet ikke nødvendigt at trække i tøjlerne, for at få den til at gå "til biddet". For næseryggen falder selv på plads lige foran lod, hvis ellers hesten får mulighed for at bruge sin overlinie korrekt. Professor Hilary Clayton fra McPhail Centret på Michigan State University er en af verdens førende forskere i hestens biomekanik. Ved hjælp af et hesteskelet forklarer hun her, hvordan unghesten bør bære sin hals. Varighed: 4 min. 34 sek.

Infrarøde kameraer og tøjletræksmålere er bare to af de hjælpemidler, der bliver brugt på det verdensberømte McPhail Center i Michigan, USA. Her forskes der intensivt i hestens bevægeapparat, ofte med overraskende resultater. Professor Hilary Clayton viser rundt og fortæller begejstret om sine undersøgelser. Varighed: 10 min. 45 sek.