Træning af dressurprogrammer er en hårfin balancegang mellem at øve så meget, som rytteren har brug for, uden at hesten kommer til at lære at forudse øvelserne. Berider Anders Chortzen giver her gode råd til hvordan man undgår at hesten kommer rytteren i forkøbet og hvordan man kan reparere problemet, hvis skaden er sket. Varighed cirka 8 minutter.

Det er hestens bugmuskulatur, der skal bære rytteren ved at løfte ryggen via "bue og streng"-princippet, har mange lært. Teorien demonstreres ofte ved at en dressurpisk bukkes sammen, så midten buer opad for at illustrere funktionen af hestens rygsøjle, når energi bagfra opsamles fortil. Men "bue og streng"-teorien er kontroversiel, for hvordan kan bugmuskulaturen bære rytteren, når den primært er aktiv, mens hesten hænger i luften, og skal føre bagbenene frem under sig? Dyrlæge, forfatter og berider, Dr. Gerd Heuschmann, giver her sit bud på bugmuskulaturens rolle i dressurhestens bevægeapparat. Varighed: 8 min.

Om hesten lærer at stå stille for at undgå ubehag, eller om den lærer det for at opnå en belønning, giver to forskellige resultater, mener dyreadfærdsterapeut, Maiken Lysholm Sten. Se her hvordan Maiken indkorporerer øvelsen "ubevægelighed" i alt sit arbejde med at træne håndtering, og hør ikke mindst hvorfor, det er smart. Varighed: 15 min.

Dyrlæge og adfærdstræner Randi Lintrup har fået den plastikforskrækkede pony til at finde sig i at blive berørt på kroppen med en plastikpose. Men frygten for plastik er primært indlært i situationer, hvor posen har nærmet sig ponyens mule, og den derpå har trukket sig, og er blevet forstærket i sin frygtsomhed. Derfor er den store udfordring nu at få ponyen til selv at vælge at nærme sig plastikposen med sin mule. Se her, om det lykkes Randi at få hul igennem til ponyen, så den selv søger posen for at opnå et klik og en godbid.

Dyrlæge og adfærdstræner Randi Lintrup er kommet på en svær opgave. Hun skal lære en 12-årig pony, som hele livet har frygtet plastik, at den godt kan røre ved en plastikpose med mulen. For at det ikke skal blive alt for kedeligt, er ponyen oven i købet også temmelig skeptisk både overfor klikkerlyden og det target, som Randi havde tænkt sig at bruge i træningen. Heldigvis virker positiv forstærkning som bekendt hver eneste gang - man skal bare lige finde den rigtige måde at bruge det på. Varighed 12 min. 15 sek.

Hvilken type godbid er den bedste til klikkertræning, og hvor svært er det egentlig at motivere en hest med foder - i forhold til andre arter? Her forklarer Maiken Lysholm Sten blandt andet, hvad hun foretrækker at give hesten og ikke mindst hvorfor. Varighed: 5 min.

Mød i dette indslag dyreadfærdsterapeut og -træner, Maiken Lysholm Sten, som du i den kommende tid kan se mere til på EPONA.tv. Hun er hurtig med klikkeren, både når hun træner sin unghest, sine hunde, katte og høns. Varighed 8 min. 30 sek.

Der findes mange forskellige måder at lære en hest at changere galoppen. Berider Anders Chortzen bruger såkaldt "baglæns kædning", hvor hesten lærer det sidste først, så den hele tiden ender med at udføre den del af adfærdskæden, den er bedst til, og derfor slutter af med en god oplevelse hver gang. Se her, hvordan Anders forbereder indlæringen af galopchangement.

Formålet med redressur er at bringe den forredne hest tilbage på det samme uddannelsesspor, som den skulle have været på fra starten. Det er nu lykkedes med EPONA.tvs brune re-dressurhest, som, efter sammenlagt halvandet års træning hos Kirsten Hansen, er dér, hvor den burde have været efter det første års remonteridning. Det betyder, at hesten er taktfast, løsgjort, under hjælperne og stabilt fremme til biddet. Med andre ord er den klar til samlingsarbejdet, og derfor ikke længere i re-dressur. Varighed 3 min.

Udendørssæsonen står for døren, og uanset om man er stævnerytter, eller bare kan lide at komme rundt omkring med sin hest eller pony, kan man være næsten sikker på at møde masser af paraplyer på sin vej. Det kan lede til problemer, hvis hesten ikke på forhånd har lært, at paraplyer er harmløse, og blot skal ignoreres. Med den rette teknik kan alle lære deres hest at være ligeglad med paraplyer. Træner og rideskoleleder Tine Sørensen forklarer, hvordan.

Mange hesteejere har prøvet at stå med en hest med en hovbyld og bøvle med at få den til at stå stille med hoven i en spand vand. Her kan du få tips til, hvordan du lærer den det i god tid inden, du får brug for det, af dyrlæge og klikkertræner, Randi Lintrup. Varighed: 10 min.

Hvad nu hvis hesten selv gabte helt roligt over sprøjten med ormekur, og det eneste, du skulle gøre, var at trykke på stemplet? Lyder det godt, så se med her, hvor dyrlæge Randi Lintrup giver sit tip til at træne det med klikker. Varighed 2 min.

Den islandske hest giver enhver sadelmager kam til sit hår. Runde ribben, ned ad bakke-eksteriør og et ultrakort sadelleje er de primære udfordringer, og ifølge sadelmager Tanja Lange må man i langt de fleste tilfælde gå på kompromis med sadlens længde. Det er nemlig kun en spinkel, lille spirrevip, der kan sidde i de sadler, som flertallet af islandske heste kan passe. Men hvordan sikrer man sig, at en lidt for lang sadel genérer mindst muligt? Og hvorfor må man ikke spænde gjorden så langt tilbage som nogle islandshesteryttere gør? Indslaget er også relevant for ejere af andre småhesteracer og heste med korte rygge. Advarsel: Indslaget inkluderer en kort sekvens fra en obduktion af en hest. Varighed: 17 min.

Den islandske hest giver enhver sadelmager kam til sit hår. Runde ribben, ned ad bakke-eksteriør og et ultrakort sadelleje er de primære udfordringer, og ifølge sadelmager Tanja Lange må man i langt de fleste tilfælde gå på kompromis med sadlens længde. Det er nemlig kun en spinkel, lille spirrevip, der kan sidde i de sadler, som flertallet af islandske heste kan passe. Men hvordan sikrer man sig, at en lidt for lang sadel genérer mindst muligt? Og hvorfor må man ikke spænde gjorden så langt tilbage som nogle islandshesteryttere gør? Indslaget er også relevant for ejere af andre småhesteracer og heste med korte rygge. Advarsel: Indslaget inkluderer en kort sekvens fra en obduktion af en hest. Varighed: 17 min.

Det er nyttigt at kunne tage et grundigt kig på hestens fortænder uden, at den protesterer. Her viser dyrlæge Randi Lintrup, hvordan du bruger klikkeren til at lære hesten at acceptere det. Varighed: 3 min.

Nogle hesteejere foretrækker at lave "gulerodsstræk" med deres heste, imens andre laver lignende øvelser under ridningen, og strækker og bøjer hestens hals ved hjælp af biddet. At kunne strække hestens hals til siderne ved hjælp at biddet er en hjørnesten i især den franske, klassiske dressur. Her forklarer Nicole Weinauge, som er elev af Philippe Karl, hvordan og hvorfor det er så vigtigt i "Lethedens Skole".

Det rigtige trensebid skal vælges med omhu, og helst prøves på en bedøvet hest, så man kan komme til at mærke grundigt efter, om det ligger rigtigt i munden. Dyrlæge, kirurg og tand- og mundspecialist Katharina Ros forklarer her, hvordan man vælger det optimale trensebid med udgangspunkt i hestens anatomi. Varighed 14 min.

Det vigtigste for at kunne lave en god parade er, at hesten reagerer for et let stopsignal. På den måde forstyrrer rytteren blandt andet hestens balance mindst muligt, og så er det lettere for den at "lande" lige på alle fire ben. Det og meget mere forklarer berider Anders Chortzen. Varighed 6 min.

Kigger din hest efter tæpper på barrieren og andre "farlige" ting? Så se på det som en god mulighed for at træne den til at blive robust overfor mange forskellige påvirkninger. Her viser og forklarer berider Anders Chortzen, hvordan du griber det an. Varighed: 13 min.

Positiv forstærkning er ikke bare positiv forstærkning. Når en adfærd er indlært, kan man skifte fra en kontinuert til en intermitterende forstærkningsrate. Lyder det kompliceret, så se med i første afsnit af en ny serie, hvor dyrlæge Randi Lintrup giver et dybere indblik i læringsteoriens anvendelse. Varighed 5 min.

Står man lige og mangler en sadel, er det fristende at sætte bøjlerne i en ridegjord. Men pas på, de er ikke alle lige gode, og du risikerer at skade din hest. Se sadelmager Tanja Lange demonstrere farene ved en ridegjord og hør, hvordan du skal bære dig an, hvis du vil bruge den. Varighed 5 min.

Der er mange muligheder, når man vil træne overgange, hvor hesten lærer at reagere på små, lette signaler. Berider Anders Chortzen bruger tre forskellige teknikker -alt efter hestens tidligere erfaringer med biddet. Varighed: 11 min.

Har du en af den slags heste, som det enten er nærmest umuligt eller uhyggeligt dyrt at lægge en rigtig, korrekt tilpasset sadel på, så kan en bomløs måske være løsningen. Her viser sadelsælger, Katrine Hyldeqvist, hvad nogle af mulighederne er, og hvad du skal tænke over, når du investerer i en bomløs. Varighed: 19 min.

En god kontragalop kræver, at hesten er i selvbæring og balance. Når den er det, løber man ikke ind i de store vanskeligheder med at indlære øvelsen. Og ligesom med alle andre øvelser, kan kontragalop med fordel shapes gradvist, så kriterierne hele tiden skærpes i takt med, at hesten bliver bedre. Men hvordan gør man det henholdsvis let og derpå sværere for hesten at blive i kontragalop? Berider Anders Chortzen demonstrerer.

Biddet er potentielt et ubehageligt bekendtskab, og nogle heste forsøger derfor at undgå det. Enten ved at gå ovenud eller ved at krølle halsen ind bag biddet. I den franske, lethedens skole indlærer man et signal, "demi arret", som hjælper hesten til at forstå, at den i stedet skal åbne op i ganaschen, og samtidig vænnes den til at en let kontakt ikke betyder, at der er mere pres på vej. Signalerne indlæres fra jorden, og tages derpå i brug fra sadlen. Nicole Weinauge demonstrerer og forklarer. Varighed: 9 min.

Der er gået halvanden måned siden Cheekys første trailertræning. Men den har bestemt ikke glemt, hvad den har lært, da dyrlæge Randi Lintrup trækker den relativt utrænede unghest ind fra løsdriften, og hen til traileren igen. Se hvordan det gik, og hvordan du kan afslutte trailertræningen med klikker, her. Varighed: 9 min.

Tyske Nicole Weinauge er mangeårig elev af den franske mester, Philippe Karl, og har gennem 10 år uddannet sig ved "Skolen for lethed" eller École de légèreté. Her er det afgørende, at hesten hele tiden tygger på biddet, og blandt andet derfor rider man uden næsebånd. I stedet har man parérstænger på biddet "som i gamle dage". Det ser anderledes ud, men her får du forklaringen på den atypiske optømning i første afsnit af serien med Nicole Weinauge.

Schenkelvigningen er ikke lige alle rytteres kop te, fordi det er den eneste sidebevægelse, som ikke har nogen nævneværdig, gymnasticerende effekt. Alligevel er man nødt til at træne øvelsen, hvis man vil ride L-klasser, så her forklarer berider Anders Chortzen, hvad en schenkelvigning helt præcis indebærer, og hvordan man rider den.

Sadelmager Tanja Lange kommer af og til ud til kunder, som hun anbefaler at anskaffe en bomløs sadel. Men hvornår er det en løsning, og hvad skal man kigge efter? Varighed: 6 min.

Balimo, og lignende stole, dukker i stigende grad op i ridehuse og hos ryttere rundt omkring. På sådan en kan du nemlig træne dit sæde uden at skulle belaste hesten. Og samtidig afslører den dine skævheder og spændinger, forklarer fysioterapeut Claus Toftgaard, der bruger den i sit arbejde. Varighed: 9 min.

"Kropssprog" har længe været et buzzword i hesteverdenen. Det er vigtigt, om man går til hesten med øjenkontakt og en selvsikker attitude, eller om man nærmer sig sidelæns med blikket slået ned, mener mange horsemanshiptrænere. Men faktisk er hesten ligeglad med, om man stirrer på den. Den foretrækker det sågar frem for, at man kigger væk. Og den hastighed, hvormed man nærmer sig, er det eneste, der betyder noget for, hvor hurtigt hesten beslutter sig for at flygte, viser ny, britisk forskning. PhD i hestens adfærd, Emma Creighton stod for forsøgene, og forklarer. Varighed: 6 min.

Når hesten skal lære at springe an i galop, skal den kunne svinge indvendige benpar frem, og derfor må man ikke læne sig indad. Det kan dog være svært, hvis man øver anspring i hjørnerne, så derfor bruger berider Anders Chortzen volter tilbage og slangelinier til at forberede hesten. (Der er momentvist lidt knas med mikrofonen, som vi beklager) Varighed: 7 min. 14 sek.

Traversen er en samlet øvelse, og derfor skal du passe på ikke at ride den i for højt tempo. Det er samtidig en svær øvelse, fordi man ikke længere har hovslaget at støtte sig til. Tag øvelsen i små bidder i starten, så går det lettere for både dig og hesten, fortæller berider Anders Chortzen. Varighed: 4 min.

Den første gang hesten skal have rytter på, er altid noget helt specielt. Som med al anden tilvænning er den gradvise fremgangsmåde den bedte, og forbereder man hesten grundigt, så er det næsten altid en stille, rolig og god oplevelse for både hest og rytter. Tine Sørensen viser hvordan. Varighed: 8 min.

Yoga øvelser kan ikke kun laves på gulvet, du kan også gentage flere af dem efter, du er hoppet i sadlen. Her får du flere gode råd af fysioterapeut, Sidsel Sommer.

Kan yoga hjælpe dig til at blive en bedre rytter? Smid sokkerne, og få en smagsprøve her, hvor fysioterapeut Sidsel Sommer viser nogle øvelser på jorden. Indslaget er klippet, så du har en chance for at afprøve øvelserne, mens du ser det. Varighed: 15 min.

Det er de færreste ryttere, der sidder perfekt på en hest. De fleste af os er lidt skæve og anspændte visse steder. Vi mærker det bare ikke, fordi vi har så travlt med at koncentrere os om hestens krop, mens vi rider. Yoga kan hjælpe både rytter - og derigennem hesten til en bedre ridetur, fortæller fysioterapeut, Sidsel Sommer, i denne serie. Varighed: 4 min.

Hvis trailerlæsningen skal blive en god oplevelse for hesten, skal man anskue læsningen som en øvelse, hvor adfærden skal shapes gradvist, forklarer dyrlæge Randi Lintrup. Se hvordan hun bruger klikker og target til at lære en rå 4-års, som kun har kørt én gang, da den var føl, at gå i trailer. Varighed 8 min.

Har du læst artiklen "Træn dit øje for takt", så er du klar til EPONA.tvs gangartsquiz. Her kan du teste, om du har styr på faserne i de enkelte gangarter. Du får en række billeder at kigge på, og det, du skal gætte, er, hvilken fase der kommer næst. Husk, at hvis du har behov for det, kan du pause videoen, mens du tænker. Spørgsmålet står nemlig kun på skærmen i fem sekunder.

Ponyen Fie er efterhånden kommet langt i sin træning. Men det var egentlig ikke meningen, at hun skulle lære at lægge sig ned endnu. En sommerdag på folden gav træningen bare næsten sig selv, fortæller Tine Sørensen. Varighed 8 min.

Ponyen Fie har holdt en pause - både fra træningen og her på EPONA.tv. Men nu vender hun stærkt tilbage, og er ved at lære at gå i cirkler, flytte skuldre og komme ind fra volten, når Tine Sørensen giver signal til det. Varighed: 6 min. 30 sek.

Ligegyldigt om hesten er grøn, eller om den har fået for vane at gå i panik og rive sig løs, når den står bundet, så er det de samme ting, den skal lære, for at kunne bindes forsvarligt og roligt. Her viser Tine Sørensen, hvordan man kan træne opbinding, så sandsynligheden for panik bliver så lille som muligt. Varighed: 13 min.

I traversaden skal bagparten flyttes ind, mens indvendige skulder flyttes ud. Her forklarer berider Anders Chortzen, hvordan han træner traversade med hjælp fra hjørnet og ti-meter volter. Varighed 4 min.

At få bagparten til at vige for schenklen er en vigtig del af de fleste sidebevægelser. Men mange heste forveksler hjælpen med et fremaddrivende signal, og bliver forvirrede under indlæringen. Her forklarer berider Anders Chortzen, hvordan han lærer hesten at vige sidelæns. Først fra jorden, og siden fra sadlen. Varighed: 7 min. 16 sek.

Inden man kan ride sidebevægelser, må man kunne placere både hestens skuldre og dens bagpart. Skuldrene flyttes mellem de to tøjler ved hjælp af signaler, som fortæller hesten, om den skal "åbne" eller "lukke" med det enkelte ben. Her forklarer berider Anders Bentzon Chortzen, hvad han mener med den direkte og indirekte tøjlehjælp, som henholdsvis åbner og lukker for forbenenes bevægelse. Varighed: 3 min.

"Luk øjnene og håb på det bedste", er nok ikke den mest effektive metode, når man rammer den første forhindring forkert og ved, at der er et bestemt antal galopspring hen til den næste. Her får du derfor en masse gode tips til at blive skarpere på de relaterede afstande. Varighed: 7 min.

Springrytterens opstilling er ikke bare et spørgsmål om æstetik. Det gælder blandt andet om at kunne komme hurtigt op af sadlen og at kunne give mere tøjle det sekund, hesten har brug for det. Susan Kjærgård forklarer her, hvordan hun synes, man sidder optimalt på springhesten. Varighed: 10 min.

Hvordan påvirkes gangarternes kvalitet af hestens hals- og hovedholdning? Hvor meget vejer en let kontakt til biddet? Ny teknologi kan give svarene på mange af de spørgsmål, som splitter dressurfans. Teknologiens med-opfinder, Amanda Warren-Smith, Ph.D., forklarer. Varighed: 9 min. 5 sek.

Klikkertræning er da fint, hvis man vil lære hesten tricks fra jorden, men man kan ikke bruge det til at træne fra ryggen - eller hvad? Den dobbelte paralympiske bronzemedaljevinder for Australien og forfatter til bogen How to Click With Your Horse, Georgia Bruce, er helt uenig i den holdning. Hun træner sin dressurhest med klikker både fra jorden og sadlen. Varighed: 4 min. 30 sek.

Signalmæssigt er versaden ikke en så kompliceret øvelse at ride, som mange gør den til. Især ikke hvis hestens basisresponser er på plads. Den overordnede hjælp er nemlig blot et lille drej, forklarer berider Anders Chortzen. Varighed 10 min.

I det helt langsomme travtempo, hvor hesten egentlig helst ville skridte, gemmer sig en overraskende elastisk og bjergtagende bevægelse. Få ryttere finder frem til den, fordi fokus for ofte er på, at hesten skal gå fremad for en hver pris. Men den uspektakulære, lille tøffetrav har i århundreder været brugt til at hjælpe hesten med at lære øvelser, og som genvej til en mere udtryksfuld trav. Andrew McLean forklarer. Varighed: 9 min.

Anders Chortzen er uddannet berider, og har de seneste år kastet sig over læringsteorien, for at kunne ride så let, og for hesten forståeligt, som muligt. Her kan du møde ham, og senere bringer vi en række træningstips til dressurøvelser på et læringsteoretisk grundlag. Varighed: 9 min.

Varmblodshingsten Happy lærte egentlig at blive vasket allerede, da han var et år gammel. Men efter at han har været lånt ud, er han blevet bange, og er flere gange stukket af, når han har mærket vandet. Se her hvordan Tine Sørensen løser problemet effektivt med gradvis tilvænning. Varighed: 11 min.

Man skal skynde sig at presse føllet op i et hjørne af boksen, og putte en grime på, ellers risikerer man, at det bliver umuligt - sådan tænker mange. Men det er slet ikke nødvendigt, for man kan sagtens træne grimepålægning når føllet er flere uger gammelt. Det har endda sine fordele at vente, fortæller Tine Sørensen i dette indslag. Varighed: 9 min.

Randi Lintrup viser her, hvordan hun betinger klikkeren, så hesten ved, at klikket betyder, at der er en godbid på vej. Det gøres meget effektivt med en target-øvelse, hvor hesten skal røre noget med mulen, for at få en belønning. Varighed: 12 min.

Klikkertræning er den ultimative teknik, hvis man vil basere sin træning på positiv forstærkning i form af godbidder. Dyrlæge Randi Lintrup giver dig her et overblik over træningsmetoden, der gør hesten yderst motiveret for at løse de opgaver, man stiller den. Varighed: 12 min.

Hvad er det egentlig, der skaber, den næsten slowmotion-agtige bevægelse når hesten bevæger sig, som vi kalder kadence? Dr. Gerd Heuschmann forklarer hvad kadence er og ikke mindst, hvad det ikke er. Varighed: 4 min.

Hvad gør man, når ponyerne hele tiden forsøger at græsse, mens børnene rider, og de ikke må bruge stopsignalet til at løfte hovedet? Det spørgsmål har Mette Hald Rasmussen stillet sig selv, og fundet svaret på. Med sin nye læringsteoretiske tilgang har hun nemlig måttet droppe antigræsningstøjlerne. Varighed: 5 min.

Alle heste kan lære at springe vandgrav, hvis man bryder opgaven ned i tilpas små bidder. Hvem siger for eksempel, at der skal være vand i vandgraven, første gang man rider på? Springrytter Susan Kjærgård viser her, hvordan en femårig hoppe, som aldrig før har sprunget vand, på ingen tid lærer at blive fortrolig med forhindringen. Varighed: 12 min.

Alle heste kan jages over vandgraven, hvis man bruger pres nok. Men hvis hesten flygter, når den lander igen, kan rytteren ikke komme til at servere afstanden til det næste spring, og det kan koste fejl. For springrytter Susan Kjærgård er det Alfa og Omega at hesten ikke frygter vandgraven. Få baggrunden for en effektiv vandgravstræning her, og se hvordan du gør i det næste indslag.

Ponyen Fie kan nu flyttes både frem og tilbage, og accepterer berøring. Nu skal hun lære den sidste del af ABC'en fra jorden - nemlig sidelæns.

Fie har nu basis signalerne i grimen på plads. Men kun i de vandte omgivelser på staldgangen. Se her, hvordan man tester og fordyber responserne - for eksempel ved at tage traileren i brug.

Fie skal nu lære at stoppe, bakke og gå frem for et let pres i grimen. Indlæring af signalerne skal blandt andet være med til at gøre den både mere styrbar og mindre stresset i nye situationer.

De fleste mennesker klapper helt automatisk en hest på halsen som ros, men opfatter den det overhovedet sådan, som det er ment? Det er faktisk ganske tvivlsomt. De fleste heste har dog vænnet sig til det helt fra de var føl, men ikke alle. Adfærdstræner Tine Sørensens pony Fie bliver aldeles forfærdet, hvis man forsøger at klappe den. Men Fie skal være showpony, og kunne omgås klappevorne børn, så derfor vænner Tine den til de kejtede kærtegn, så den ikke bliver stresset, når den kommer med i byen. Varighed: 8 min.

Redressurhesten på EPONA.tv er nu stærk nok til at blive en smule tilbage med sit tyngdepunkt på rytterens foranledning. Det gøres ved først og fremmest at ride næsen frem, og derefter kan man bede hesten om at blive tilbage med sit tyngdepunkt - ved hjælp af den halve parade. Varighed: 5 min. 30 sek.

Det er skræmmende, når hesten pludselig rejser sig på bagbenene - især hvis man som rytter ikke forstår, hvorfor den gør det. Mange tager problemet personligt, og bliver vrede og kede af det, fordi det virker som om hesten stejler "med vilje" - men i virkeligheden skyldes stejleadfærd ofte en simpel misforståelse, og kan let korrigeres uden brug af voldsomme metoder. Adfærdsbiolog og problemhestetræner Andrew McLean forklarer. Varighed: 9 min.

Det første ponyen Fie skal lære er at acceptere berøring over hele kroppen, for hun flytter sig, så snart man forsøger at nærme sig andet end hendes mule. I dette indslag går Tine Sørensen i detaljer med træningen, der gerne skulle resultere i en pony, der står stille og er afslappet omkring berøring, af både hænder og andre objekter, over hele kroppen. Varighed 18 min.

Mød ponyen Fie og træner Tine Sørensen, der de næste måneder vil vise, hvordan men træner en skeptisk og relativt uhåndteret pony op til at være den perfekte børne - og showpony. Her får du præsentationen af projektet. Varighed 4 min 30 sek.

At have en lille pony kan være lidt ligesom at have en lille hund. Man glemmer at træne den, fordi det er let bare at holde den fast. Men det kan udvikle sig til frustration og aggressiv adfærd, fordi ponyen bliver signalforvirret. Sådan er det gået med shetteren Freddie, som du kan se her. Indslaget er det første i en serie, hvor Tine Sørensen sætter fokus på træning af de små. I næste afsnit følger vi starten på træningen af hendes egen, der skal være trick-pony. Varighed 9 min.

Alle kender tommelfingerreglen om at man skal kunne trække en lige linie ned gennem rytterens skulder, hofte og hæl. Men for mange ryttere kniber det med at opfylde det kriterium samtidig med at man sidder med antrukken lænd. Her forklarer dressurtræner Kirsten Hansen, hvorfor man ikke må gå på kompromis med rytterens lænd og sæde for at opnå en tilsyneladende korrekt opstilling. Først skal sædet være effektivt, og så kan man forme det til også at se korrekt ud.

Ligesom hestens "korrekte form" er et resultat af, at ryg og lænd arbejder rigtigt, er "den korrekte opstilling" et spørgsmål om, at rytteren er fri for spændinger, og kan følge hesten med sit sæde. Den gode opstilling skal med andre ord komme som en naturlig følge af det effektive sæde, og det er slet ikke let. Derfor tager Kirsten Hansen ofte sine ryttere i longe, når de skal til at sidde ned i trav. Det er meget vigtigt at rytterens sæde fungerer, for det skal bruges til at regulere både takt, tempo og samling. Varighed 5 min. 30 sek.

Betyder store muskler på hestens lår og baller, at den går i samling, når den rides? Og er stramme bugmuskler et tegn på god træning? Få svaret af dyrlæge og kiropraktor, Marianne Dahl-Jensen i det andet afsnit om ridehestens muskulering. Varighed ca. 6 min.

Når man kigger på en hest og ser hvilke muskler, der er veludviklede, hvilke der er små og hvilke der måske er for store, kan man hurtigt se om den trænes korrekt. Det viser og fortæller hestedyrlæge og -kiropraktor Marianne Dahl-Jensen her i det første af to indslag. Varighed: ca. 6 min.

Der er en gammel regel, der siger, at kontakt er noget, hesten skal gøre ved biddet, ikke noget, biddet skal gøre ved hesten. Derfor har redressurhesten på EPONA.tv gået på løse tøjler i et helt år. Men nu strækker den halsen maksimalt ud af kroppen, dermed er ryggen konstant oppe, og det er tid til forsøge at tilbyde den kontakt. Men det er meget svært for rytteren ikke at genere hesten, og derfor krøller redressurhesten momentvist en smule i halsen her i begyndelsen. Selvom det kun er minimale bevægelser bagud rytteren kommer til at lave med hænderne. Det viser hvor vigtigt det er, at rytteren i denne fase har lært at regulere takt og tempo med sædet. Varighed: 5 min.

Hesten må ikke knække mellem 2. og 3. halshvirvel under træningen, hedder en læresætning. Men hvorfor er det lige dér, den i visse tilfælde knækker, og hvad skyldes det? Vi har spurgt hestedyrlæge og kiropraktor, Marianne Dahl Jensen, der her forklarer ved hjælp af et skelet. Varighed: 5 min.

Hoppen Wolle skal nu lære at stå stille, mens man rører bagbenet. Når den kan det, skal den lære at løfte benet roligt og kortvarigt, når den mærker et let pres fra et tov om koden. Se hvorfor tovet er et godt redskab, og hvordan man kan bruge det, her. Varighed: 8 min. 30 sek.

Hoppen Engholms Woerlia, i daglig tale Wolle, sparker og spræller, når den skal have løftet bagben. Følg med i denne serie, hvor Tine Sørensen viser, hvordan hun lærer hoppen, at slappe af og acceptere at få løftet sine ben. Varighed: 6 min.

I overgange fra trav til skridt lærer hesten at vippe i bækkenet, når rytteren står imod med lænden. Der er flere ting, der skal forberedes. Overlinien skal arbejde korrekt, og rytteren skal kunne koordinere sit sæde. Kirsten Hansen forklarer, hvordan du kommer i gang. Varighed: 3 min. 20 sek.

EPONA.tvs re-dressurhest er begyndt at lave overgange udelukkende for rytterens sæde. Men man skal kravle, før man kan gå, og for den urutinerede hest er det fysisk hårdt at gennemføre overgangen bare nogenlunde rigtigt. Kirsten Hansen forklarer her, hvordan hjælpen skal gives, og hvorfor det er så vigtigt at lade hesten tage sig den tid, det kræver, uden at forvente for meget. Varighed: 5 min. 30 sek.

Høje benløft fortil og langsomme bagben giver en spektakulær, men utaktet, fri trav. Dr. Gerd Heuschmann tager tråden op fra indslaget om taktfejl i skridt, og forklarer her, hvorfor den såkaldte paradetrav eller showtrav opstår. Varighed: 3 min.

Det kan være besværligt altid at skulle have hjælp til at læsse sin hest. Her viser Tine Sørensen, hvordan man kan lære hesten at gå alene ind i traileren, så det er let selv at lukke for den. Varighed: 6 min. 30 OBS: Husk at en rebgrime kun er til træning. Hvis du skal køre med hesten, eller på anden måde efterlader hesten uden opsyn, så bind den i en almindelig grime. sek.

Et klassisk betinget signal indlært fra jorden, kan hjælpe unghesten til at forstå det operant betingede signal til fremad, som man vil lære den med schenklerne. Igen handler det om at få så konfliktfri en træning som muligt, og at få den rigtige reaktion, så man kan komme til at give efter. Varighed: 7 min. 30 sek.

En piskende hale, ører der vender bagud, eller en åben mund, er alle tegn på ubehag eller smerte, som skal tages alvorligt. Et byttedyr, som hesten, viser nemlig nødig, at der er noget galt, forklarer adfærdsforsker med speciale i heste, Janne Winther Christensen, i dette interview. Varighed: 3 min.

I det tredje afsnit om læringsteori kan du se et eksempel på hvordan, det tænkes med ind i tilridningen af en 4-års frieser. Den skal lære nogle klassisk betingede signaler for stop og gå. Men de operant betingede signaler er ikke lige godt indlært fra begge sider, og det kommer til udtryk i skraberi med forbenene. Varighed: ca. 12 min.

I andet afsnit om hestens indlæring, får du forklaringen på klassisk betingning. Den form for træning, der kan gøre os i stand til at styre hesten med næsten usynlige signaler eller med stemmen. Du lærer også, hvordan man kan få hesten til at forstå, at ordet "dygtig" betyder, at den har gjort noget rigtigt. Varighed: 8 min.

Ligegyldigt om du er til frihedsdressur, er inkarneret konkurrencerytter eller midt i mellem, så er det et must at vide noget om, hvordan hesten lærer. Hvis du endnu ikke har sat dig ind i læringsteorien, så har du nu chancen for at stå på, i EPONA.tvs nye serie med Susan Kjærgård. I første afsnit får du forklaringen på operant betingning, positiv- og negativ forstærkning. Varighed: 8 min.

Forhenværende berider på Cadre Noir, Philippe Karl, mener, at det er rytterens opgave, at gøre det så let for hesten som muligt at udføre det, vi gerne vil have den til. Derfor skal man tage hensyn til både kommunikation og balance, når man laver sidebevægelser, og det betyder, at hans elever får at vide, at det er strengt forbudt at forsøge at bøje hesten om indvendige schenkel og sædeben.

Janne Winther Christensen fra Aarhus Universitet er i øjeblikket i gang med at undersøge om én hest, der er trænet til ikke at være bange noget "farligt", kan påvirke tre andre heste til hurtigere at vænne sig til det. EPONA.tv var med under forberedelserne til selve forsøget. Når resultatet af undersøgelsen foreligger vender vi tilbage, for at hvordan det gik. Varighed: 9 min.

Mange heste skubber uens med bagbenene og får derved uens belastede forben. Problemet bliver især tydeligt, når man skal dreje. Denne øvelse kan hjælpe med at få styr på ligeudretningen.

Sadelmager Tanja Lange får af og til bestillinger på specialsyet seletøj til kunder, som har en hest med aparte proportioner, eller som bare vil have noget helt unikt. EPONA.tv var med, da en trense i luksusklassen blev til - fra huden af en halv ko til den færdige trense. Se hvordan læderet bliver skåret, bejdset og syet og bliv bedre til at vurdere kvalitet, når du skal ud og købe trense. Varighed: 15 min.

Mange tror, at det er umuligt at lade voksne hingste dele fold. Men i naturen holde de sammen i "ungkarleflokke", mens de venter på at erobre deres eget harem. På Stutteri Kronplet i Nordsjælland bor seks hingste, som nyder godt af det samme fællesskab, som de ville have haft mulighed for i naturen. Tre af dem er i avlen - de andre tre er "bare" kønsmodne hingste. Se hvordan de lever sammen i fred og harmoni, og hør adfærdsforskeren fortælle, hvorfor hingste også har det bedst i flok. Varighed: 6 min.

Bomme på jorden udgør unghestens første introduktion til spring, og det er fordelagtigt at gå langt mere i detajler med bomtræningen, end de fleste ryttere tror. Springtræner Susan Kjærgård fra Blue Berry Hill i Kjellerup viser, hvordan hun træner en unghest over bomme. Formålet er at gøre hesten helt afslappet og lydhør overfor basissignalerne, inden den rides på sit første, lille kryds. Varighed: 6 min.

I mange af de gamle ridebøger står der, at man skal køre indvendige sædeben frem, når man drejer. Men ét er teori, noget andet er praksis. For ikke alle ryttere er kropsbevidste nok til at styre deres sædeben så præcist, som dressuren kræver. Dressurtræner Kirsten Hansen bruger flere forskellige metoder til at lære sine elever at sidde rigtigt gennem hjørner og på cirkelvolten. Her kan du se hvordan. Varighed: 4 min. 45 sek.

I redressuren af den ældre hest forklarer Kirsten Hansen denne gang hvad det vil sige, at hesten rejser lænden og vipper i sit bækken. Mens halsmuskulaturen står for at løfte forreste del af ryggen via "det aktive stræk", er det bugmusklerne og de dybe muskler i lænde- og bækkenregionen, som hesten bruger, når den skal begynde at bære bagtil. Varighed: 9 min.

Der er mange produkter på markedet til rengøring og pleje af sadel og trense. Men hvordan vedligeholder man dem bedst og mest enkelt? Få gode råd fra sadelmager Tanja Lange - vidste du for eksempel, at det er en dårlig idé at bruge olie? Varighed 10 min. 30 sek.

Alt for mange ryttere rider med alt for vedvarende et pres fra tøjle og schenkler, og det er et velfærdsmæssigt problem, mener professor i dyrevelfærd på KU-Life, Jan Ladewig. "Alle taler om at give efter, men der er ingen, der gør det", siger han blandt andet til EPONA.tv. Varighed: 6 min. 40 sek.

Inden hesten kan begynde at bøje sig korrekt på et buet spor, skal den først være lige i kroppen. Rytteren skal forsøge at ride så meget som muligt på lige spor, og undgå at forcere bøjningen i hjørnerne. Hør her, hvorfor dressurtræner Kirsten Hansen prioriterer ligeudretning så højt, og hvorfor det er så vigtigt, at "halsen er lige på kroppen", når hesten skal lære at bruge begge bagben lige meget.

Målet for en unghest, eller en hest i redressur, er ikke kun, at den skal søge frem og ned. Den skal også lære at strække halsen ud af kroppen, med næseryggen tydeligt foran lodret, så den løfter rygsøjlen med halsmuskulaturen. Se her hvordan en ældre hest i redressur nærmer sig målet under vejledning af dressurtræner Kirsten Hansen. Du får også svaret på, hvor dyb fremad- og nedadsøgningen må være, og hvor længe hesten skal gå i denne holdning. Varighed: 6 min.

Der er flere forskellige produkter på markedet, som man kan anskaffe, hvis man har brug for mere end en grime, til at styre hesten fra jorden. Men hvad er det, der gør et hårdere hjælpemiddel egnet eller uegnet som træningsredskab? Manuela McLean fra Australian Equine Behaviour Centre forklarer, hvordan forskellige træningsgrimer og bid fungerer. Varighed: 10 min. 56 sek.

Albert Voorn hader at se ryttere bruge mange kræfter, og det inkluderer også når stigbøjlerne skal sættes op eller ned. Se her hvordan du ændrer stigbøjlernes længde i et snuptag - uden at skulle hive og slide i remmene. Varighed: 1 min.

I det sidste afsnit med OL-sølvmedaljevinderen, Albert Voorn, leverer han sin uforbeholdne mening om, hvilken holdning hesten skal gå i. Og ikke mindst hvilken holdning han ikke bryder sig om at se. Varighed: 4 min. 45 sek.

Det kan være svært altid at ride den perfekte afstand til forhindringen. Men hvis man kommer i tvivl, skal man bare blive i det samme tempo, for så kan det aldrig gå helt galt, mener Albert Voorn. Varighed: 5 min 30 sek.

"Det gør ondt i mine øjne, når jeg ser ryttere bruge fysiske kræfter på at ride," siger Albert Voorn, der i dette afsnit tager fat på opstillingen i forhold til ben og sæde. Hans ønske er, at gøre ridtet så behageligt som muligt for både rytter og hest. Varighed: 6 min.

FØRSTE DEL AF EN NY SERIE MED OL-SØLVMEDALJEVINDEREN, ALBERT VOORN. Forskellige trænere har forskellige meninger om, hvordan den helt rigtige springopstilling ser ud. Her giver den stilsikre rytter, Albert Voorn, et godt bud på, hvordan man undgår at trække sig selv ud af balance, når man laver en anholdning på tøjlen. Balancen er vigtig, hvis man skal undgå at komme til at klemme med benene. Se her hvorfor. Varighed: 4 min. 45 sek.

Blafrende flag, presenninger eller farvestrålende blomsterkummer. Med foder som motivation kan hesten overtales til at undersøge selv de farligste ting. På den måde kan den træne sig selv på folden, hvis der er noget, den skal vænnes til. I indslaget her placerer adfærdsforsker Janne Winther Christensen, et legetelt på folden, og demonstrerer hvordan man gør. Varighed: 12 min.

Nakken som højeste punkt og næseryggen foran lodret er en ældgammel træningsregel. Men hvorfor egentlig? Forklaringen hænger sammen med, at halsmusklerne og nakkebåndet, der er forbundet til halshvirvlerne, skal løfte ryggen. Få hele historien her fra dyrlæge og berider, Gerd Heuschmann. Varighed: 3 min 15 sek.

Den tidligere berider på det franske statsrideakademi Cadre Noir, Philippe Karl, rejser nu Europa rundt for at uddanne dressurryttere. EPONA.tv har mødt ham i Hamborg for at høre, hvad han mener, dressur handler om. Få blandt andet forklaringen på hvorfor den tyske version af den halve parade skal skrottes til fordel for den franske "demi arrêt". Varighed: 11 min

Fluespray har potentiale til at gøre de fleste heste bange, men de kan vænnes til det. I indslaget her fortæller og viser adfærdsforsker Janne Winther Christensen, hvordan man vænner hesten til noget, den er bange for - på den mest hensigtsmæssige måde. Demo-hesten er en 3-årig hoppe, der aldrig før har stiftet bekendtskab med en sprayflaske. Varighed: 13 min. 30 sek.

Fluespray har potentiale til at gøre de fleste heste bange, men de kan vænnes til det. I indslaget her fortæller og viser adfærdsforsker Janne Winther Christensen, hvordan man vænner hesten til noget, den er bange for - på den mest hensigtsmæssige måde. Demo-hesten er en 3-årig hoppe, der aldrig før har stiftet bekendtskab med en sprayflaske. Varighed: 13 min. 30 sek.

Det anbefales ikke længere at præge føllet straks efter fødslen. Men trænes det skal det, hvis det skal kunne fungere som tamhest. Smedebesøg, dyrlæge og trailerkørsel kan blive nødvendigt, ligesom den daglige håndtering bliver lettere, hvis føllet forstår, hvad det er, vi gerne vil have den til. EPONA.tv har besøgt Susan Kjærgård på dagen, hvor hun skal løfte ben på sit føl for første gang. Benløft går nemt, hvis føllet først har lært at stå stille. Få det tip og flere her. Varighed: 7 min.

Knabstrupperen Bambus har nu lært at blive ført op i traileren for lette signaler, og at blive stående - helt afslappet. Nu kommer finalen, hvor den skal forblive rolig, mens både bom og bagklap lukkes. Se her hvordan trailertræner Tine Sørensen griber den sidste del af træningen an. Varighed 10 min.

Knabstrupperen Bambus har nu lært at blive ført op i traileren, men den bryder sig stadig ikke om at være der ret længe ad gangen. Nu skal den lære at stå stille og slappe af - indtil den bliver bedt om at bakke ud igen.

Den lange rygmuskel spiller en kæmpe rolle i gangarten skridt. Her kan du se Gerd Heuschmanns forklaring på, hvorfor skridten bliver uren, og ikke mindst hvordan det føles og ser ud, når hesten skridter taktfast. Varighed: 6 min. og 36 sek.

Det kan tage over to timer at læsse knabstrupperen Bambus. Den stiller sig på rampen, og nægter at gå længere, og så har den lært, at bakke væk fra traileren, for at slippe for at gå helt ind. Se hvordan trailertræner Tine Sørensen løser problemet uden stress, panik, longetove og koste.

Unghesten har brug for så tydelige signaler fra rytteren som muligt. Det ved dressurtræner Kirsten Hansen, som i årtier har redet heste til på sin rolige og træfsikre facon. Derfor gør hun meget ud af den korrekte tøjleføring, helt fra den tidlige tilvænning til rytter. Se hvordan man drejer med tøjlen, uden at skabe spændinger i hesten, og hvordan man lærer den at gå frem uden kraftig brug af schenklerne. Varighed: 5 min. 45 sek.

Unghesten skal lære at bruge sin rygmuskulatur rigtigt, men det kan den kun, hvis rytteren ikke generer den i ryggen. Derfor skal man det første lange stykke tid ride i det såkaldte "remonte-sæde". Her kan du se, hvordan det skal gøres. Det er kun anden gang, dressurtræner Kirsten Hansen rider trakehneren Pilatus løs i ridehuset. Varighed: 7 min

PATRICO ER DESVÆRRE BLEVET SKADET, DERFOR MÅ VI INDSTILLE SERIEN PÅ UBESTEMT TID. Tine Sørensen går nu i gang med at træne Patrico fra jorden. Han skal lære at reagere på et lille signal i biddet og ikke mindst at slappe af. Her får du første del af træningen, og en praktisk demonstration af, hvordan du kan hjælpe hesten til at blive let på tøjlen. Varighed: 15 min. 30 sek.

Den 8-årige vallak Patrico løber og reagerer meget dårligt på biddet. EPONA.tv har fået lov til at følge Patrico i de kommende uger, mens problemet bliver løst af dens ejer Maj-Britt Pedersen og træner Tine Sørensen. Se Patricos forvandling fra "hård" i munden til let på tøjlen, og få gode råd til hvordan du selv kan gøre. Varighed: 6 min.

Det er bedst at stige op på hesten fra en højde. Men det går ikke altid lige let, når man skal jonglere både hest og tanteskammel på en gang. Her kan du se, hvordan hestetræner Ute Lehmann lærer hesten at indparkere foran en stol, så den står lige præcis der, hvor det er lettest at hoppe op på den. Varighed: 13 min. 30 sek.

Trakehneren Pilatus, som vi har fulgt under indlongeringen, har nu fået rytter på ryggen. I starten foregår det stadig i longe. Rytteren må nemlig ikke indvirke på hesten, før den har lært at bruge sig lige så rigtigt med vægt på ryggen - som uden. Varighed 5 min.

De fleste ryttere har prøvet at sende en sadel afsted til omstopning. Men hvordan foregår det egentlig? EPONA.tv har kigget sadelmager Tanja Lange over skulderen, mens hun omstopper en brugt sadel. Varighed 14 min. og 30 sek.

Det er ikke kun sadlens længde og bomvidde, der skal passe til hesten. Også kilepuderne skal have form efter hestens ryg. Se hvad du skal kigge efter her, hvor vi fortsætter vores serie med sadelmager Tanja Lange.

I det sidste afsnit om longering lægger vi vægt på overgangene, fra trav til galop, og fra galop til trav. Unghesten skal nu blive oppe med halsen og ryggen, samtidig med at den sætter sig en smule bagtil. Varighed: 3 min. 30 sek.

I femte del af serien om indlongering, med dressurtræner Kirsten Hansen, er vi nu nået til galoppen. Den skal nemlig også være på plads inden tilridningen, så hesten kan galopere afspændt, balanceret og med ryggen oppe. Varighed: 3 min. 30 sek.

I første afsnit om strækøvelser viste dyrlæge og hestekiropraktor Marianne Dahl Jensen, hvordan man kan strække hestens hals og skulderparti. I dette afsnit handler det om ryggen. Varighed: 4 min. 10 sek.

Opvarmningen kan med fordel påbegyndes allerede inden hesten får sadel på. Hestekiropraktor og -dyrlæge Marianne Dahl Jensen viser, hvordan du skal gøre. Det eneste, du skal bruge, er en massagestrigle og et par gulerødder. I dette afsnit får du øvelser til hals og skulder, og i det næste viser Marianne Dahl hvordan du strækker ryggen. BEMÆRK: Ud over en tur med massagestriglen er det en god idé at trække 10 min. med hesten, for at varme den lidt op inden øvelserne. Varighed: 7 min. 40 sek.

I teorien er de fleste enige: Hesten skal ikke gå med næsen bag det lodrette plan, for det er tegn på dårlig ridning. Men både høj som lav inden for ridesporten ignorerer i praksis denne regel. Forklaringerne er mange: Hestens eksteriør kræver det, hesten har et vanskeligt temperament, hesten stiver sig i halsen, og desuden gør alle de bedste ryttere det også. Forvirringen er forståelig. Hvordan kan det være forkert at pakke hesten sammen, når man nu kan mærke ryggen komme op under sig? Forklaringen er enkel. Få den her. Varighed: 3 min.

En stram næserem er meget ubehagelig for hesten, og forhindrer den i at gå afspændt og løsgjort. Se her hvorfor der altid skal kunne være mindst to fingre mellem næseryg og næserem. Varighed: 4 min.

Ørebrusk, knoglefremspring og tænder. Der er masser af ting at tage hensyn til, når trensen skal tilpasses. Få en gennemgang af dyrlæge Kiwa Riis Olesen. Varighed: 4 min. 30 sek.

Hesten har nu lært at rejse rygsøjlen, først ved at lade hals og hoved falde ned, dernæst ved at strække halsen "ud af kroppen". Nu kommer næste stadie, hvor den skal lære at lave overgange, så den vipper i bækkenet og tager en smule mere vægt på bagbenene. Varighed: 4 min.

I EPONA.tvs serie om indlongering viser dressurtræner Kirsten Hansen, hvordan man kan forberede hesten til at bruge sig korrekt under rytter. I de første afsnit kunne du se, hvordan hesten skal række sig frem og ned, for at løfte ryggen. Det næste skridt er en lidt mere rejst hals, hvor halsmuskulaturen nu styrkes, så den kan aktivt kan være med til at løfte rygsøjlen. Varighed: 4 min. 10 sek.

Selv om du hverken er gammel eller stivbenet, så er det en god idé at stige op på hesten fra en skammel. Både for hestens og sadlens skyld. Få det gode tip fra sadelmager Tanja Lange her. Varighed: 45 sek.

Gjordlejet på en vommet hest ligger lige bag forbenene. Så selv om sadlen er perfekt tilpasset, vil gjorden trække den frem, mens man rider. Den mest holdbare løsning er at træne hesten, så maven strammes op. Men indtil det sker, kan man forsøge sig med en gjord med "sving" i. Senere kigger EPONA.tv også på underlag, der kan forhindre sadlen i at glide. Varighed: 4 min. 15 sek.

Rytteren skal sidde mellem hestens 14. og 16. ribben. Men for at sadelmageren kan afgøre om det er der, tyngdepunktet ligger, skal rytteren sidde i sadlen. Se her hvad der sker, når sadlen for eksempel er for lav bagtil. Varighed: 1 min. 30 sek.

Sadelmager Tanja Lange forklarer her, hvordan du selv kan tjekke om sadlen passer til hesten. Er din sadel for smal, for lang, for bred? Se med og bliv klogere på sadeltilpasning. Varighed: 5 min. 15 sek.

I første del af indslagene om "frem og ned" kunne du se, hvordan holdningen hjælper hesten til at løfte ryggen, og dermed er et afgørende element i forberedelsen til at bære rytter. Her kan du se, hvordan du kan træne hesten i longen - både i at søge frem og ned, men også i at bære vægten lige, så benene ikke bliver udsat for unødig belastning. Varighed: 5 min.

Korrekt brug af overlinien starter allerede inden tilridningen. I longen skal hesten lære at række halsen frem og ned, hæve rygsøjlen og slappe af i rygmusklerne. Følg med her hvor EPONA.tv starter en træningsserie med dressurtræner Kirsten Hansen. Træningen tager udgangspunkt i hestens fysiske forudsætninger og bygger en stærk, spændstig, smidig og holdbar ridehest. Varighed: 2 min. 45 sek. I første afsnit får du baggrunden for "frem og ned" - i det næste viser Kirsten Hansen, hvordan hun får hesten til at gå i denne holdning.

Selv om hesten er tilredet og starter stævner, kan det være nyttigt af og til at løsspringe den. Det at den selv skal finde ned gennem serien, kan nemlig være med til at gøre den mere sikker og afslappet under rytter. Se med her hvor Susan Kjærgård løsspringer en øvet hest. Varighed: 8 min.

I første del af vores serie om løsspringning viste Susan Kjærgård, hvordan hun introducerer hesten til at springe. I dette afsnit bliver forhindringerne lidt sværere, og nu gælder det blandt andet om at sørge for, at unghesten lærer af sine nedrivninger. Varighed: 9 min.

Hvad sker der egentlig med hestens krop, når den samler sig? Den verdenskendte forsker i hestens biomekanik, dr. Hilary Clayton, fortæller her, hvordan hesten flytter vægten over på bagparten ved blandt andet at skubbe med forbenene. Varighed: 6 min. 38 sek.

Når man bruger belønning i form af godbidder, kommer man let til at forstærke hesten i at nappe, skubbe eller stikke mulen ned i lommen. Men det kan let undgåes ved kun at belønne hesten, når mulen er væk fra din krop. Se her hvordan Ute Lehmann bruger godbidder - uden at få "muleri" med i købet. Varighed: 1 min. 33 sek.

En times træning fra jorden gjorde avlshingsten Colorado roligere. Men den har ikke kun været voldsom at håndtere. Under ridning kan den finde på at kaste sig rundt, og nærmest lægge sig ned, når den mærker et pres fra schenklen. Se her om Andrew McLean og Susan Kjærgård også kunne løse dens problemer under rytter. EPONA.tv har fulgt træningen over to dage.

På papiret burde Colorado have en flot karriere både i avlen og sporten. Men sådan er det ikke gået den 7-årige hingst. I stedet har den fået ry for at være vild og uhåndterlig. Nu vil springrytter Susan Kjærgård og adfærdsbiolog Andrew McLean forsøge at træne hingsten. For den er ikke født hverken vild eller uhåndterlig – den er blot forvirret. Det handler om at gøre signalerne klare og konsekvente, så den forstår, at presset fra bid og schenkler altid forsvinder, når den gør det rigtige. Se starten på Colorados forvandling her.

Hvor stor skal afstanden være? Hvad med afskærmning? Og skal man undgå, at hesten stopper for at kigge på springene? Få svarene her, hvor Susan Kjærgård viser, hvordan hun introducerer en unghest til løsspringning.

Unghestens hoved- og halsholdning må aldrig være tvungen, og det er faktisk slet ikke nødvendigt at trække i tøjlerne, for at få den til at gå "til biddet". For næseryggen falder selv på plads lige foran lod, hvis ellers hesten får mulighed for at bruge sin overlinie korrekt. Professor Hilary Clayton fra McPhail Centret på Michigan State University er en af verdens førende forskere i hestens biomekanik. Ved hjælp af et hesteskelet forklarer hun her, hvordan unghesten bør bære sin hals. Varighed: 4 min. 34 sek.

Den kommende tid vil du her på EPONA.tv få masser af træningstips og problemløsningsforslag fra Ute Lehmann. Vi begynder med at tegne et portræt af den 39-årige træner, der ikke længere er synonym med Parelli og horsemanship, men i stedet bruger læringsteori. "Det handler ikke om at dominere, men om at blive den bedst mulige underviser for hesten", mener hun. Varighed: 11 min. 11 sek.

Lektor i hestehold og etolog Amanda Warren Smith, fra Charles Sturt University i Australien, har i 2007 foretaget et indledende studie af hvorvidt round pen-teknik, også kendt som Join Up, virkelig er baseret på hestens naturlige adfærd. Varighed: 6 min. 15 sek.

Infrarøde kameraer og tøjletræksmålere er bare to af de hjælpemidler, der bliver brugt på det verdensberømte McPhail Center i Michigan, USA. Her forskes der intensivt i hestens bevægeapparat, ofte med overraskende resultater. Professor Hilary Clayton viser rundt og fortæller begejstret om sine undersøgelser. Varighed: 10 min. 45 sek.