Det er en glad ejer, der nu har haft nærkontakt med sin islandske hest, Strákur. Maiken tager derfor træningen et skridt videre, og begynder at introducere de første øvelser til berøring og pålægning af en grime. Og a propos grime, så er træningen ikke blevet mindre relevant, for nu har Strákur smidt den igen. Varighed: 18 min.

Strákur har haft nogle dages pause siden sin første træning, og har helt klart rykket sig siden sit første måde med klikkeren. Han kommer nu villigt hen og nærmer sig target og overrasker alle, da træningen egentlig er slut. Varighed: 15 min.

Det er ikke nogen let opgave, Maiken Lysholm Sten har påtaget sig med den sky og mistroiske islandske vallak. Før der overhovedet kan blive tale om træning, skal Strákur nemlig overbevises om, at det ikke er forbundet med fare at tage en godbid fra hendes hånd. Varighed: 15 min.

Strákur er navnet på den utroligt kære, islandske vallak, du kan stifte bekendtskab med, hvis du følger med i serien her. Den har tilsyneladende ikke haft det store held med mennesker, i hvert fald er den både sky og mistroisk, da vi første gang møder den hos sin ejer, Dorthe Wraa. Hun har på det tidspunkt haft hesten i et år, hun har haft den lidt i hænder, men nu er det blevet helt umuligt at komme til den. EPONA.tvs redaktion er straks vilde med den lille hest, og vi allierer os derfor med en af Danmarks absolut bedste adfærdstrænere, Maiken Lysholm Sten. Missionen er klar: Strákur skal fanges, men det er ikke målet i sig selv. Målet er, at gøre den sky vallak tryg ved mennesker og glad for at blive trænet. Varighed: 5.30 min.

Mange ryttere kender problemet: Uanset hvor meget tøjle, man giver hesten, går den alligevel med næsen bag det lodrette plan. Hvorfor vil nogle heste tilsyneladende helst gå sådan, selv for løse tøjler? Er det altid fordi hesten er blevet redet med en hård hånd, og er bange for biddet, eller passer det, når nogle ryttere siger, at hesten går sådan, fordi den "mangler styrke"? Ifølge den tyske dyrlæge og forfatter, Gerd Heuschmann, skal svaret findes i ryggen. Her får du Gerd Heuschmanns bud på den fysiologiske årsag til at nogle heste insisterer på at "putte sig". Varighed: 4 min.

Stort gående ungheste, som skal vise en masse, mens de stadig er tre og fire år, er i risikogruppen for gaffelbåndsskader. Alligevel tiljubles en video, hvor en kun to et halvt år gammel hingst vises frem i spektakulært store gangarter som optakt til Dansk Varmblods årlige hingstekåring i Herning. Ikke alle er lige begejstrede for den måde, værdifulde dressuremner fremvises på. Se med her, og find ud af, hvorfor dyrlæge og dressurdebattør, Gerd Heuschmann, kalder den spektakulære unghesteridning for "gaffelbåndsskadernes moder."

Mennesker kan lære at blive mindre bange ved at udsætte sig selv for det, der skræmmer dem, for fuld styrke. Men den såkaldte flooding bruges også til træning af heste, hvor det tilsyneladende virker. Men der er både etiske og psykologiske grunde til, at flooding sandsynligvis er den dårligste måde at vænne en hest til ubehagelige og skræmmende påvirkninger på. Varighed 3 min.

De fleste hestefolk er nok enige om at man ikke skal straffe en hest, der udviser aggression på grund af frygt. Men hvad med hesten, der "ikke er bange", men udviser ægte, offensiv aggression overfor mennesker eller andre dyr? Må man gerne give den én på kassen? Katherine Houpt, PhD, veterinær adfærdsforsker og leder af universitetsklinikken for dyreadfærdsproblemer ved Cornell University gennem mange år, giver sit bud. Varighed: Cirka 3 minutter.

Rytteren påvirker hestens vejrtrækning via tøjlerne ved at ride hesten i mere eller mindre fri holdning fortil. Det ligger nu fast, efter at verdens første studie baseret på dynamisk endoskopi af sportsheste i normalt arbejde er blevet publiceret. Men hvordan ser det ud "indefra", når rytteren forårsager blokering af hestens luftveje? Se de levende endoskopibilleder, og hør dyrlæge og forsker i luftvejslidelser hos hesten, Dr. Emmanuelle van Erck, forklare, hvad hendes resultater betyder for almindelige ryttere.

"Habituering". Det lyder fint, men det betyder bare tilvænning. I dette og kommende afsnit af EPONA.tvs serie om læringsteori, går vi tæt på, hvad det egentlig vil sige at vænne sig, og hesten, til noget. Varighed: 3 min.

Ingen hesteejere kan vist sige sig fri for på et eller andet tidspunkt at have påført en hest smerte - med den intention at straffe den. Men hvad er forskellen på negativ og positiv straf? Virker det altid at give hesten én i rumpen? Hvad er de kedelige bivirkninger ved positiv straf? Og siden hvornår har straf nogensinde været positivt? Bliv klogere i endnu et afsnit af EPONA.tvs serie om læringsteori. Varighed: 3 min.

Det er blevet moderne at tale om konfliktadfærd, og hestefolk stempler rask væk en hvilken som helst, uønsket adfærd som "konfliktadfærd," uden at der er nogen, der kan definere præcis, hvad udtrykket betyder. Sådan tænker den respekterede adfærdsforsker, Katherine A. Houpt, PhD. Hun mener i stedet, vi skal kalde voldsom adfærd for det, den er: Undvigeadfærd. Varighed: Cirka 3 minutter

I Odense Zoo bliver dyrene ikke kun trænet for at gøre dem lettere at håndtere og som formidling til publikum. Træningen giver nemlig dyrene øget livskvalitet - også i døgnets øvrige 23 timer og 50 minutter. Større aktivitet, flere unger, og mere naturlig adfærd er blandt de gode bivirkninger som træning udelukkende med positiv forstærkning giver. Heste lever på mange måder liv, der er sammenlignelige med zoo-dyrs, så kan vi bruge de erfaringer til noget? Hesteejere får en masse ud af at træne deres hest, men hvad skal der til, for at hesten også får noget ud af det? EPONA.tv tog i zoo og mødte biolog, Kirstin Anderson Hansen. Hør hende fortælle om sine resultater med træningen og ikke mindst hendes holdning til træning af heste. Varighed: 11 min.

Straf er jo per definition noget negativt, men faktisk er negativ straf som udgangspunkt den mindst ubehagelige form for straf, der findes, og det kan være et nyttigt værktøj, når du bruger positiv forstærkning. Varighed: 2 min.

At lære hesten at flehme på signal, eller smile som det populært kaldes, er en sjov øvelse, der udfordrer din timing. Det kan gøres på flere måder, og hvordan du skal gribe det an, afhænger helt af hesten. Men der er en metode til alle. Her demonstrerer klikkertræner, Maiken Lysholm Sten og shetlænderen Mille på forbilledlig vis, hvilke muligheder du kan benytte dig af. Varighed: 13 min.

Heste er eksperter i at lære at forudsige begivenheder ved hjælp af associationer. For eksempel ved alle heste, hvad der skal ske, når de hører lyden af en raslende fodersæk, eller ser deres ejer komme gående på folden med grime og træktov. Det er eksempler på klassisk betingning, som er emnet for 3. del af EPONA.tvs serie om indlæringsteori. Varighed: Cirka 3 minutter

Ifølge den kendte adfærdsforsker, Dr. Katherine A. Houpt, har en hest lige så stort behov for et blødt sted at sove som en kat. Men hvor vil hesten allerhelst knalde brikker? Find ud af, hvad hestens foretrukne strøelse er, og hvad der sker, hvis hesten aldrig lægger sig ned. Varighed: Cirka 4 minutter.

Hvorfor føles det nogle gange, som om hesten kan læse vores tanker? Hvorfor fungerer træningen dårligt de dage, hvor du er stresset? Hvorfor ved hestefolk af og til nærmest instinktivt, hvad hesten vil foretage sig lige om lidt? Hvorfor oplever nogle, at det virker effektivt, når de prøver at være "leder" for hesten? Det og meget mere har højst sandsynligt sin forklaring i menneskers og hestenes evne til at læse hinandens intentionsbevægelser og den såkaldt ideomotoriske effekt. Det er ikke noget varemærkebeskyttet træningssystem eller nogen hokus pokus-teori, du skal på kursus for at lære. Faktisk virker det allerbedst, når du slet ikke tænker over det. Bliv meget klogere i dette radio-interview med professor Jan Ladewig. Varighed: 18 min.

Hvis hesten kan lide at blive kløet, kan det i teorien bruges som positiv forstærkning. Men hvor godt virker det egentlig, hvis du lader godbidderne ligge, og kun bruger fingrene? Da EPONA.tv hørte at klø og krads er én af dyrepasser Mia Rosenlysts foretrukne træningsteknikker, kunne vi ikke lade være med at stille hende en udfordring: "Lær din hest at samle noget op med tænderne og give det til dig, og beløn den ved at klø den". Det blev til fire ugers sjov træning, og et resultat, der blev bedre end forventet. Varighed 6 min.

En hest, der maser dig op af boksvæggen, for at slippe for at blive håndteret, skal da bare have et klap i røven, for det er jo farligt. Eller hvad? Næh, masser af klik og gulerødder er den bedste kur mod farlig adfærd, mener dyrlæge og klikkertræner, Randi Lintrup. Se med her, hvor hesten går fra at mose til at stå stille på 10 min. Varighed 15 min.

I EPONA.tvs serie om de læringsteoretiske begreber er vi nået til negativ forstærkning. Det lyder ubehageligt, men det er faktisk noget godt. Alle der har med heste at gøre bruger det dagligt, du er selv udsat for det ofte, og hestene bruger det indbyrdes. Men hvad er det, og hvordan kommer vi til at bruge det mere præcist? Varighed: 3 min.

Heste, der kan åbne trådled og skydedøre, er én af bivirkningerne ved at benytte sig meget af positiv forstærkning i træningen. Dyrlæge og klikkertræner Randi Lintrup har aldrig problemer med heste, der muler hende i lommen for at få godbidder. Den slags forstærker hun nemlig ikke. Til gengæld hitter de to klikkerkloge vallakker, Frøy og Gudmund, på ikke så få andre narrestreger. Se med her, og hør Randi Lintrup fortælle, hvorfor det ikke gør noget, at hendes heste er lidt... kreative. Varighed: Cirka 4 minutter.

EPONA.tv starter her en ny serie om de læringsteoretiske termer. Vi starter med det, der er sjovest for både mennesker og heste - nemlig positiv forstærkning. Varighed 3 min.

Hestens balanceevne og koordination afhænger fuldkommen af rygmarvens funktion. Det er fordi rygmarven og nervesystemet er bindeled mellem hestens krop og hjerne. Alligevel er det de færreste hesteejere, der har helt styr på neurologien. Her får du et begynderkursus i hvordan hestens rygmarv - centrum for dens nervesystem - fungerer. Og hvis du synes, det lyder kedeligt eller svært at forstå, er det bare fordi du ikke har mødt lektor i neurologi ved Royal Veterinary College, Richard Piercy, PhD. Når han forklarer neurologi, kan alle være med.

Det var egentlig kun meningen, at klikkertræner, Maiken Lysholm Sten, skulle op at hænge over unghesten i indslag nr. 2 om ryttertilvænning. Men det var der ingen, der havde fortalt demohesten Xenia, der efterhånden er helt med på, at godbidderne kommer i en lind strøm, så længe den står stille. Se her, hvordan klikkertræning kan gøre ryttertilvænning til en god oplevelse for både hest og rytter. Varighed: 20 min.

Demohesten Xenia har været igennem det meste af sadeltilvænningen, og skal nu til at have rytter på for første gang. Processen gribes som vanligt an med gradvis tilvænning og positiv forstærkning, som den vigtigste belønning. Følg med når klikkertræner, Maiken Lysholm Sten viser, hvordan. Varighed 12 min.

I sidste del af vores serie om sadeltilvænning med klikker, skal unghesten lære stigbøjlerne at kende, og ikke mindst finde ud af, at de ikke er farlige, når de hænger og når stigremmene bliver smældet mod sadlen. Varighed 10 min.

Gjorden er for mange heste det, der er sværest at vænne sig til. I stedet for at spænde gjorden og lade hesten løbe rundt i cirkler, indtil den ikke længere reagerer, er gradvis tilvænning med (og uden) klikker ikke kun en mere human metode, men også én, der stabiliserer hesten langt bedre i fremtiden. Se med her, når klikkertræner, Maiken Lysholm Sten fortsætter sin demonsration af sadeltilvænning og undgå en hest, der spænder op, eller det der er værre, når gjorden skal spændes. Varighed: 8 min.

Skal hesten være helt bombesikker i forhold til at få sadel på, så er gradvis tilvænning med klikker en fremragende teknik at bruge, mener klikkertræner, Maiken Lysholm Sten. I andet afsnit af vores serie om sadeltilvænning kommer selv sadlen i spil. Se hvordan her. Varighed: 9 min.

En unghest, der ikke lader sig mærke med, at der bliver raslet med sadel, gjord og stigbøjler, er et rigtig godt udgangspunkt for en rolig tilridning. Her viser klikkertræner, Maiken Lysholm Sten, hvordan hun griber sadeltilvænning an, så hesten bliver så stabil som muligt. Første skridt er at kunne kaste sadelunderlaget op på ryggen af en fuldkommen rolig hest.

Bliver din hest også lige lidt rigeligt vågen, når det stormer, og vinden rusker i ridehuset? Eller har den det svært med lyde, den ikke kender? Undgå at få ødelagt din skovtur af larmende fasaner, eller dit dressurprogram af tilskuernes raslende slikposer, skrigende børn og dyttende mobiltelefoner. Gør som berider Anders Chortzen, og løs problemerne, inden de opstår. Her viser og forklarer Anders Chortzen, hvordan han, ved hjælp af gradvis tilvænning, lærer sin hest at ignorere lyden at en pisk, der trækkes hen langs ridehusets bølgede metalsider. Det er ikke kun hesten, der bliver bedre til at håndtere pludselige lyde. Rytteren får også styrket sin selvtillid, så der opstår færre spændinger, når det virkelig brænder på. Varighed: Cirka 7 minutter.

At lære at få trense på er en øvelse, der i virkeligheden er sammensat af flere elementer, som med stor fordel kan trænes enkeltvist og derefter sættes sammen til et hele. Her gennemgår klikkertræner og adfærdsterapeut, Maiken Lysholm Sten, de enkelte elementer på en rutineret hest. Varighed 9 min.

Når man har en rolig, velopdragen hest, som er tilvænnet mange forskellige påvirkninger, og ikke hele tiden er motiveret for flugt, kan man af og til løbe ind i et andet problem: Hesten bliver så rolig og magelig, at den er svær at ride frem. "Hesten er doven," mener nogle måske, men ifølge berider Anders Chortzen er det vigtigere at have den rette teknik end en hel masse pres, man kan lægge på hesten i form af pisk og sporer. En lille vibration med schenklen kan ofte virke bedre end et ordentligt spark eller et rap med pisken. Varighed: Cirka 8 minutter.

Træningen med gradvis tilvænning og targetøvelsen ser ud til at bære frugt. Efter blot nogle få, korte sessioner får den separationsangste hoppe nemlig lidt af et gennembrud. Se med her i del 2. Varighed: 8 min.

Det er både besværligt for ejeren, og synd for hesten, hvis den ikke har lært at være alene. Men hvordan griber man træningen an? Skal hesten have en kold tyrker eller gradvist tilvænnes? Her viser klikkertræner, Maiken Lysholm Sten, sin fremgangsmåde. I første omgang skal hesten lære, at det ikke er farligt at gå væk fra den, eller de heste, som den ikke vil skilles fra. Varighed 12 min.

Klamper, glatte stier og tungt føre til trillebøren. Snevejr er ikke lutter lagkage for hestefolket, men for dem, der har en pony i stalden, som er nogenlunde velopdragen, er det et hyggeligt projekt at lære den at trække en lille slæde. Dyrlæge Randi Lintrups shetlandspony, Melizza, er blevet udstyret med en stavsele og en blå plastikslæde, så Randi kan få lidt motion, og den ponyglade søn kan få vind i elefanthuen. Se med her, bliv inspireret, og hør Randi Lintrups erfaringer om seletøj, tilvænning og sikkerhed ved kørsel med kælk og pony. Varighed cirka 6 min. 30 sek.

Man ser ofte, at dressurheste nærmest spidser mulen under ridning. Nogle mener, det er tegn på smerte eller ubehag, mens andre påstår, at adfærden er sammenlignelig med de mulebevægelser, hesten udviser, når man klør den et rart sted. EPONA.tv har spurgt professor i klinisk etologi, Daniel Mills, som er én af verdens højest respekterede eksperter i veterinær adfærdsbehandling, hvad han mener. Varighed: Cirka 2 minutter.

Mange hesteejere har på et eller andet tidspunkt været ude for det. De har ikke selv nogen problemer med at løfte ben og rense hove på hesten, men når smeden kommer, bøvler den. Det kan somme tider være svært at forstå, men fra hestens synspunkt kan der være en kæmpe forskel på de to ting. Her viser Tine Sørensen, hvad du på forhånd kan træne for at hjælpe både din smed og din hest til at få en bedre oplevelse. Varighed: 7 min.

Der er mange måde at lære en hest, at få bid i munden på - både med og uden klikker. Klikkertræner, Maiken Lysholm Sten, foretrækker, at lære hesten selv at tage biddet. På den måde skal adfærden shapes - fra hesten rører ved biddet med mulen, til den tager fat om det med tænderne og til sidst bider helt hen over det og accepterer, at det bliver i munden. I denne serie kan du følge, hvordan hun gør, og høre hvilken rolle frustration spiller i indlæringen af adfærden. Teknikken virker både til den grønne unghest og til hesten, som er svær at få bid i munden på. Varighed 9 min.

Når man kan røre ved hestens ører med begge hænder og pille den i hårene, mens den står helt stille, kan man begynde at introducere saksen. Maiken Lysholm Sten viser, hvordan hun vænner hesten til at få klippet ører - fra synet og lyden af saksen til hårene falder. Målet er en hest, der står stille, og synes at øreklip er en dejlig øvelse. Varighed: 8 min.

Mange heste bryder sig ikke om at blive rørt på ørene, og det kan gøre det svært for eksempel at trimme hårene. Klikkeren er et fremragende redskab til at løse det problem. Maiken Lysholm Sten viser hvordan, sammen med en vallak, der ikke har haft decideret dårlige oplevelser med sine ører, men alligevel synes, det er meget ubehagelig, når man rører ved dem. Varighed: 13 min.

Mange af os har gennem årene, mere eller mindre bevidst, øvet os på at være for urolige og hårde med hænderne, når vi rider. Det kan være svært at bryde dårlige vaner, men måske kan det hjælpe at holde tøjlen på en anden måde? Her får du Gerd Heuschmanns tip til en mere følsom, eftergivende tøjleføring. Varighed 4 min.

Hvordan kan hesten blive udsat for overbelastningsskader på bagbenene ved at blive redet på forparten? Det lyder umiddelbart ikke sandsynligt, men ifølge den tyske dyrlæge og forfatter, Gerd Heuschmann, er heste, som bliver redet forkert, så de ikke kan samle sig rigtigt, udsat for øget risiko for gaffelbåndsskader på bagbenene. Se og hør hvorfor Gerd Heuschmann mener sådan. Varighed: Cirka 7 minutter.

Ungheste lærer hurtigt at undgå tøjletræk, selvom de har mulighed for at opnå en foderbelønning ved at tage pres i munden fra biddet. Det viser et nyt, dansk forsøg udført af adfærdsforsker, Janne Winther Christensen fra Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet. EPONA.tv var for et år siden med, da forsøgsopstillingen blev testet. Se her hvordan forskningen foregik, og hør Janne Winther Christensen fortælle om sine overraskende resultater. Varighed 12 min.

Opvisninger i såkaldt frihedsdressur byder ofte på bunker af konfliktadfærd, hvor hestene lægger ører, pisker med halen med mere. Skal man bare ignorere det, når nu hestene optræder "uden noget"? Eller skal man tage disse stresstegn alvorligt, og se nærmere på velfærden hos showheste, der optræder "at liberty"? Se klippet her med tjekkiske Honza Blaha fra Jbk Horse Shows 2010 i Odense -og døm selv. Varighed: 16 min.

En mere øvet dressurhest skal på signal kunne indtage både en lang og en mere kort hoved- og halsholdning, mener berider Anders Chortzen. Men hvordan giver man hesten signal til at ændre "rammen" uden signalforvirring?

At ride op ad midterlinien er bare noget, der skal overstås, inden man kommer rigtigt i gang med sit program. Sådan tænker mange ryttere, og får derfor aldrig rigtig trænet øvelsen. Men slinger i valsen giver et dårligt førstehåndsindtryk, så hvorfor ikke give den en ekstra skalle, så turen op mod C kommer til at sidde i skabet? Berider Anders Chortzen giver gode tips til hvordan du kan øve dig på egen hånd. Varighed: Ca. 6 minutter

Hvis man gerne vil træne tricks med mere end et slags dyr af gangen, hvordan bærer man sig så ad? Hvordan styrer man sine klik? Og hvad med godbidder? Maiken Lysholm Sten har sat sig noget af en udfordring for. Hun vil lære sin høne at ride på sin hest. Hønen er klikkertrænet med pølse, og hesten med hestefoder. Kan hun finde én slags foder, der er motiverende nok for begge arter? Og kan hesten lære at ignorere hønens farlige basken? Varighed: 6 min.

For mange, der klikkertræner, er det sjovest at lære hesten at gentage en adfærd uden at hjælpe den med ledende signaler, men i stedet benytte sig af fri shaping, eller ren operant indlæring, som det også kaldes. Men når man nu har klikket en adfærd frem, hvordan kommer man så skridtet videre og får sat et decideret signal på? Og hvad skal man tænke over, når man vælger, om det skal være visuelt, lyd eller berøring? Maiken Lysholm Sten viser her hvordan og giver en grundig gennemgang af processen. Varighed 20 min.

Når hesten skal lære at holde sig i ro og holde benet løftet i længere og længere tid, bliver man ved med at forstærke den med sekunders mellemrum. Men i den situation kan det være svært at styre både hov, klikker, godbidder og hest. Se hvordan klikkertræner Maiken Lysholm Sten griber opgaven an. Varighed: 5 min. 30 sek.

Så enkelt og sikkert som muligt skal det være, når Tine Sørensen for første gang sætter sig på ryggen af en hest, og beder den om at flytte sig under sin rytter. Blandt andet af de grunde bliver den ikke bedt om at dreje, eller korrigeret, hvis den gør det af sig selv.

Mennesket er et dyr, ligesom hesten, men hesten er ikke et menneske. Derfor er der både vigtige ligheder og forskelle mellem os. Især forskellene kan være svære at kapere, for hvordan skal man forstå et væsen, der mentalt er anderledes skruet sammen, end man selv er? Hesten ikke evnen til at forestille sig mulige konsekvenser af en handling, inden den udfører den. Den kan heller ikke hente minder frem fra sin hukommelse, når det passer den, og spekulere over hændelser, den har været ude for. Det gør, at den populært sagt "lever i nuet" - hør mere om det, og om hvorfor forskerne ikke tror, at heste kan forstå menneskers forventninger til dem, i dette interview med adfærdsbiolog, forfatter og hestetræner, Andrew McLean, phd. Varighed: 8 min 30 sek.

Når hesten er gjort bekendt med fornemmelsen af en rytter på ryggen, er det tid til at tage de første skridt. Men inden da, skal hesten kunne gå frem for en lyd og forberedes på et stopsignal, der ikke involverer, at man går lige ved siden af dens hoved. Se her, hvordan Tine Sørensen laver signalindlæring i forbindelse med tilridning. Varighed 6 min.

"Den står flot i nakken", hører man ofte om en dressurhest, som går med halsen rejst og næseryggen foran lodret. Men den høje nakke og den flot hvælvede hals er intet værd uden den sammenbøjning af bagbenene, og det stræk henover ryggen, som er samlingens grundsten. Rejsningen fortil skal være "relativ" - altså hesten skal være rejst fortil som følge af sammenbøjningen i de store led i bagbenene. Det er et sjældent syn nu til dags, men ikke desto mindre er det sådan, det skal se ud, hvis hesten er samlet, ifølge dyrlæge og forfatter, Gerd Heuschmann. En rejst hals uden et sænket kryds betyder, at hesten har mistet ryggen. varighed: 6 min.

Men kan shape en adfærd med klikkeren til den er både stabil og tydelig. Men hvad gør man, hvis man gerne vil have dæmpet en egentlig ønsket adfærd, der bare er for voldsom? Hoppe-plagen Asti skal lære at løfte ben, eller det vil sige, den kan allerede løfte dem, men gør det bare for "meget". Se her hvordan Maiken Lysholm Sten, efter at have lært hoppen at stå stille ved almindelig berøring på benene, nu lærer den at løfte benet på signal - stille og roligt. Varighed: 15 min.

Træning af dressurprogrammer er en hårfin balancegang mellem at øve så meget, som rytteren har brug for, uden at hesten kommer til at lære at forudse øvelserne. Berider Anders Chortzen giver her gode råd til hvordan man undgår at hesten kommer rytteren i forkøbet og hvordan man kan reparere problemet, hvis skaden er sket. Varighed cirka 8 minutter.

Det er hestens bugmuskulatur, der skal bære rytteren ved at løfte ryggen via "bue og streng"-princippet, har mange lært. Teorien demonstreres ofte ved at en dressurpisk bukkes sammen, så midten buer opad for at illustrere funktionen af hestens rygsøjle, når energi bagfra opsamles fortil. Men "bue og streng"-teorien er kontroversiel, for hvordan kan bugmuskulaturen bære rytteren, når den primært er aktiv, mens hesten hænger i luften, og skal føre bagbenene frem under sig? Dyrlæge, forfatter og berider, Dr. Gerd Heuschmann, giver her sit bud på bugmuskulaturens rolle i dressurhestens bevægeapparat. Varighed: 8 min.

Om hesten lærer at stå stille for at undgå ubehag, eller om den lærer det for at opnå en belønning, giver to forskellige resultater, mener dyreadfærdsterapeut, Maiken Lysholm Sten. Se her hvordan Maiken indkorporerer øvelsen "ubevægelighed" i alt sit arbejde med at træne håndtering, og hør ikke mindst hvorfor, det er smart. Varighed: 15 min.

Dyrlæge og adfærdstræner Randi Lintrup har fået den plastikforskrækkede pony til at finde sig i at blive berørt på kroppen med en plastikpose. Men frygten for plastik er primært indlært i situationer, hvor posen har nærmet sig ponyens mule, og den derpå har trukket sig, og er blevet forstærket i sin frygtsomhed. Derfor er den store udfordring nu at få ponyen til selv at vælge at nærme sig plastikposen med sin mule. Se her, om det lykkes Randi at få hul igennem til ponyen, så den selv søger posen for at opnå et klik og en godbid.

Dyrlæge og adfærdstræner Randi Lintrup er kommet på en svær opgave. Hun skal lære en 12-årig pony, som hele livet har frygtet plastik, at den godt kan røre ved en plastikpose med mulen. For at det ikke skal blive alt for kedeligt, er ponyen oven i købet også temmelig skeptisk både overfor klikkerlyden og det target, som Randi havde tænkt sig at bruge i træningen. Heldigvis virker positiv forstærkning som bekendt hver eneste gang - man skal bare lige finde den rigtige måde at bruge det på. Varighed 12 min. 15 sek.

Hvilken type godbid er den bedste til klikkertræning, og hvor svært er det egentlig at motivere en hest med foder - i forhold til andre arter? Her forklarer Maiken Lysholm Sten blandt andet, hvad hun foretrækker at give hesten og ikke mindst hvorfor. Varighed: 5 min.

Mød i dette indslag dyreadfærdsterapeut og -træner, Maiken Lysholm Sten, som du i den kommende tid kan se mere til på EPONA.tv. Hun er hurtig med klikkeren, både når hun træner sin unghest, sine hunde, katte og høns. Varighed 8 min. 30 sek.

Der findes mange forskellige måder at lære en hest at changere galoppen. Berider Anders Chortzen bruger såkaldt "baglæns kædning", hvor hesten lærer det sidste først, så den hele tiden ender med at udføre den del af adfærdskæden, den er bedst til, og derfor slutter af med en god oplevelse hver gang. Se her, hvordan Anders forbereder indlæringen af galopchangement.

Formålet med redressur er at bringe den forredne hest tilbage på det samme uddannelsesspor, som den skulle have været på fra starten. Det er nu lykkedes med EPONA.tvs brune re-dressurhest, som, efter sammenlagt halvandet års træning hos Kirsten Hansen, er dér, hvor den burde have været efter det første års remonteridning. Det betyder, at hesten er taktfast, løsgjort, under hjælperne og stabilt fremme til biddet. Med andre ord er den klar til samlingsarbejdet, og derfor ikke længere i re-dressur. Varighed 3 min.

Udendørssæsonen står for døren, og uanset om man er stævnerytter, eller bare kan lide at komme rundt omkring med sin hest eller pony, kan man være næsten sikker på at møde masser af paraplyer på sin vej. Det kan lede til problemer, hvis hesten ikke på forhånd har lært, at paraplyer er harmløse, og blot skal ignoreres. Med den rette teknik kan alle lære deres hest at være ligeglad med paraplyer. Træner og rideskoleleder Tine Sørensen forklarer, hvordan.

Mange hesteejere har prøvet at stå med en hest med en hovbyld og bøvle med at få den til at stå stille med hoven i en spand vand. Her kan du få tips til, hvordan du lærer den det i god tid inden, du får brug for det, af dyrlæge og klikkertræner, Randi Lintrup. Varighed: 10 min.

Hvad nu hvis hesten selv gabte helt roligt over sprøjten med ormekur, og det eneste, du skulle gøre, var at trykke på stemplet? Lyder det godt, så se med her, hvor dyrlæge Randi Lintrup giver sit tip til at træne det med klikker. Varighed 2 min.

Den islandske hest giver enhver sadelmager kam til sit hår. Runde ribben, ned ad bakke-eksteriør og et ultrakort sadelleje er de primære udfordringer, og ifølge sadelmager Tanja Lange må man i langt de fleste tilfælde gå på kompromis med sadlens længde. Det er nemlig kun en spinkel, lille spirrevip, der kan sidde i de sadler, som flertallet af islandske heste kan passe. Men hvordan sikrer man sig, at en lidt for lang sadel genérer mindst muligt? Og hvorfor må man ikke spænde gjorden så langt tilbage som nogle islandshesteryttere gør? Indslaget er også relevant for ejere af andre småhesteracer og heste med korte rygge. Advarsel: Indslaget inkluderer en kort sekvens fra en obduktion af en hest. Varighed: 17 min.

Den islandske hest giver enhver sadelmager kam til sit hår. Runde ribben, ned ad bakke-eksteriør og et ultrakort sadelleje er de primære udfordringer, og ifølge sadelmager Tanja Lange må man i langt de fleste tilfælde gå på kompromis med sadlens længde. Det er nemlig kun en spinkel, lille spirrevip, der kan sidde i de sadler, som flertallet af islandske heste kan passe. Men hvordan sikrer man sig, at en lidt for lang sadel genérer mindst muligt? Og hvorfor må man ikke spænde gjorden så langt tilbage som nogle islandshesteryttere gør? Indslaget er også relevant for ejere af andre småhesteracer og heste med korte rygge. Advarsel: Indslaget inkluderer en kort sekvens fra en obduktion af en hest. Varighed: 17 min.

Det er nyttigt at kunne tage et grundigt kig på hestens fortænder uden, at den protesterer. Her viser dyrlæge Randi Lintrup, hvordan du bruger klikkeren til at lære hesten at acceptere det. Varighed: 3 min.

Nogle hesteejere foretrækker at lave "gulerodsstræk" med deres heste, imens andre laver lignende øvelser under ridningen, og strækker og bøjer hestens hals ved hjælp af biddet. At kunne strække hestens hals til siderne ved hjælp at biddet er en hjørnesten i især den franske, klassiske dressur. Her forklarer Nicole Weinauge, som er elev af Philippe Karl, hvordan og hvorfor det er så vigtigt i "Lethedens Skole".

Det rigtige trensebid skal vælges med omhu, og helst prøves på en bedøvet hest, så man kan komme til at mærke grundigt efter, om det ligger rigtigt i munden. Dyrlæge, kirurg og tand- og mundspecialist Katharina Ros forklarer her, hvordan man vælger det optimale trensebid med udgangspunkt i hestens anatomi. Varighed 14 min.

Det vigtigste for at kunne lave en god parade er, at hesten reagerer for et let stopsignal. På den måde forstyrrer rytteren blandt andet hestens balance mindst muligt, og så er det lettere for den at "lande" lige på alle fire ben. Det og meget mere forklarer berider Anders Chortzen. Varighed 6 min.

Kigger din hest efter tæpper på barrieren og andre "farlige" ting? Så se på det som en god mulighed for at træne den til at blive robust overfor mange forskellige påvirkninger. Her viser og forklarer berider Anders Chortzen, hvordan du griber det an. Varighed: 13 min.

Står man lige og mangler en sadel, er det fristende at sætte bøjlerne i en ridegjord. Men pas på, de er ikke alle lige gode, og du risikerer at skade din hest. Se sadelmager Tanja Lange demonstrere farene ved en ridegjord og hør, hvordan du skal bære dig an, hvis du vil bruge den. Varighed 5 min.

Der er mange muligheder, når man vil træne overgange, hvor hesten lærer at reagere på små, lette signaler. Berider Anders Chortzen bruger tre forskellige teknikker -alt efter hestens tidligere erfaringer med biddet. Varighed: 11 min.

Har du en af den slags heste, som det enten er nærmest umuligt eller uhyggeligt dyrt at lægge en rigtig, korrekt tilpasset sadel på, så kan en bomløs måske være løsningen. Her viser sadelsælger, Katrine Hyldeqvist, hvad nogle af mulighederne er, og hvad du skal tænke over, når du investerer i en bomløs. Varighed: 19 min.

En god kontragalop kræver, at hesten er i selvbæring og balance. Når den er det, løber man ikke ind i de store vanskeligheder med at indlære øvelsen. Og ligesom med alle andre øvelser, kan kontragalop med fordel shapes gradvist, så kriterierne hele tiden skærpes i takt med, at hesten bliver bedre. Men hvordan gør man det henholdsvis let og derpå sværere for hesten at blive i kontragalop? Berider Anders Chortzen demonstrerer.

Biddet er potentielt et ubehageligt bekendtskab, og nogle heste forsøger derfor at undgå det. Enten ved at gå ovenud eller ved at krølle halsen ind bag biddet. I den franske, lethedens skole indlærer man et signal, "demi arret", som hjælper hesten til at forstå, at den i stedet skal åbne op i ganaschen, og samtidig vænnes den til at en let kontakt ikke betyder, at der er mere pres på vej. Signalerne indlæres fra jorden, og tages derpå i brug fra sadlen. Nicole Weinauge demonstrerer og forklarer. Varighed: 9 min.

Der er gået halvanden måned siden Cheekys første trailertræning. Men den har bestemt ikke glemt, hvad den har lært, da dyrlæge Randi Lintrup trækker den relativt utrænede unghest ind fra løsdriften, og hen til traileren igen. Se hvordan det gik, og hvordan du kan afslutte trailertræningen med klikker, her. Varighed: 9 min.

Tyske Nicole Weinauge er mangeårig elev af den franske mester, Philippe Karl, og har gennem 10 år uddannet sig ved "Skolen for lethed" eller École de légèreté. Her er det afgørende, at hesten hele tiden tygger på biddet, og blandt andet derfor rider man uden næsebånd. I stedet har man parérstænger på biddet "som i gamle dage". Det ser anderledes ud, men her får du forklaringen på den atypiske optømning i første afsnit af serien med Nicole Weinauge.

Schenkelvigningen er ikke lige alle rytteres kop te, fordi det er den eneste sidebevægelse, som ikke har nogen nævneværdig, gymnasticerende effekt. Alligevel er man nødt til at træne øvelsen, hvis man vil ride L-klasser, så her forklarer berider Anders Chortzen, hvad en schenkelvigning helt præcis indebærer, og hvordan man rider den.

Sadelmager Tanja Lange kommer af og til ud til kunder, som hun anbefaler at anskaffe en bomløs sadel. Men hvornår er det en løsning, og hvad skal man kigge efter? Varighed: 6 min.

"Kropssprog" har længe været et buzzword i hesteverdenen. Det er vigtigt, om man går til hesten med øjenkontakt og en selvsikker attitude, eller om man nærmer sig sidelæns med blikket slået ned, mener mange horsemanshiptrænere. Men faktisk er hesten ligeglad med, om man stirrer på den. Den foretrækker det sågar frem for, at man kigger væk. Og den hastighed, hvormed man nærmer sig, er det eneste, der betyder noget for, hvor hurtigt hesten beslutter sig for at flygte, viser ny, britisk forskning. PhD i hestens adfærd, Emma Creighton stod for forsøgene, og forklarer. Varighed: 6 min.

Når hesten skal lære at springe an i galop, skal den kunne svinge indvendige benpar frem, og derfor må man ikke læne sig indad. Det kan dog være svært, hvis man øver anspring i hjørnerne, så derfor bruger berider Anders Chortzen volter tilbage og slangelinier til at forberede hesten. (Der er momentvist lidt knas med mikrofonen, som vi beklager) Varighed: 7 min. 14 sek.

Traversen er en samlet øvelse, og derfor skal du passe på ikke at ride den i for højt tempo. Det er samtidig en svær øvelse, fordi man ikke længere har hovslaget at støtte sig til. Tag øvelsen i små bidder i starten, så går det lettere for både dig og hesten, fortæller berider Anders Chortzen. Varighed: 4 min.

Den første gang hesten skal have rytter på, er altid noget helt specielt. Som med al anden tilvænning er den gradvise fremgangsmåde den bedte, og forbereder man hesten grundigt, så er det næsten altid en stille, rolig og god oplevelse for både hest og rytter. Tine Sørensen viser hvordan. Varighed: 8 min.

Yoga øvelser kan ikke kun laves på gulvet, du kan også gentage flere af dem efter, du er hoppet i sadlen. Her får du flere gode råd af fysioterapeut, Sidsel Sommer.

Kan yoga hjælpe dig til at blive en bedre rytter? Smid sokkerne, og få en smagsprøve her, hvor fysioterapeut Sidsel Sommer viser nogle øvelser på jorden. Indslaget er klippet, så du har en chance for at afprøve øvelserne, mens du ser det. Varighed: 15 min.

Det er de færreste ryttere, der sidder perfekt på en hest. De fleste af os er lidt skæve og anspændte visse steder. Vi mærker det bare ikke, fordi vi har så travlt med at koncentrere os om hestens krop, mens vi rider. Yoga kan hjælpe både rytter - og derigennem hesten til en bedre ridetur, fortæller fysioterapeut, Sidsel Sommer, i denne serie. Varighed: 4 min.

Hvis trailerlæsningen skal blive en god oplevelse for hesten, skal man anskue læsningen som en øvelse, hvor adfærden skal shapes gradvist, forklarer dyrlæge Randi Lintrup. Se hvordan hun bruger klikker og target til at lære en rå 4-års, som kun har kørt én gang, da den var føl, at gå i trailer. Varighed 8 min.

Har du læst artiklen "Træn dit øje for takt", så er du klar til EPONA.tvs gangartsquiz. Her kan du teste, om du har styr på faserne i de enkelte gangarter. Du får en række billeder at kigge på, og det, du skal gætte, er, hvilken fase der kommer næst. Husk, at hvis du har behov for det, kan du pause videoen, mens du tænker. Spørgsmålet står nemlig kun på skærmen i fem sekunder.

Ponyen Fie er efterhånden kommet langt i sin træning. Men det var egentlig ikke meningen, at hun skulle lære at lægge sig ned endnu. En sommerdag på folden gav træningen bare næsten sig selv, fortæller Tine Sørensen. Varighed 8 min.

Ponyen Fie har holdt en pause - både fra træningen og her på EPONA.tv. Men nu vender hun stærkt tilbage, og er ved at lære at gå i cirkler, flytte skuldre og komme ind fra volten, når Tine Sørensen giver signal til det. Varighed: 6 min. 30 sek.

Ligegyldigt om hesten er grøn, eller om den har fået for vane at gå i panik og rive sig løs, når den står bundet, så er det de samme ting, den skal lære, for at kunne bindes forsvarligt og roligt. Her viser Tine Sørensen, hvordan man kan træne opbinding, så sandsynligheden for panik bliver så lille som muligt. Varighed: 13 min.

I traversaden skal bagparten flyttes ind, mens indvendige skulder flyttes ud. Her forklarer berider Anders Chortzen, hvordan han træner traversade med hjælp fra hjørnet og ti-meter volter. Varighed 4 min.

At få bagparten til at vige for schenklen er en vigtig del af de fleste sidebevægelser. Men mange heste forveksler hjælpen med et fremaddrivende signal, og bliver forvirrede under indlæringen. Her forklarer berider Anders Chortzen, hvordan han lærer hesten at vige sidelæns. Først fra jorden, og siden fra sadlen. Varighed: 7 min. 16 sek.

Inden man kan ride sidebevægelser, må man kunne placere både hestens skuldre og dens bagpart. Skuldrene flyttes mellem de to tøjler ved hjælp af signaler, som fortæller hesten, om den skal "åbne" eller "lukke" med det enkelte ben. Her forklarer berider Anders Bentzon Chortzen, hvad han mener med den direkte og indirekte tøjlehjælp, som henholdsvis åbner og lukker for forbenenes bevægelse. Varighed: 3 min.

Hvordan påvirkes gangarternes kvalitet af hestens hals- og hovedholdning? Hvor meget vejer en let kontakt til biddet? Ny teknologi kan give svarene på mange af de spørgsmål, som splitter dressurfans. Teknologiens med-opfinder, Amanda Warren-Smith, Ph.D., forklarer. Varighed: 9 min. 5 sek.

Klikkertræning er da fint, hvis man vil lære hesten tricks fra jorden, men man kan ikke bruge det til at træne fra ryggen - eller hvad? Den dobbelte paralympiske bronzemedaljevinder for Australien og forfatter til bogen How to Click With Your Horse, Georgia Bruce, er helt uenig i den holdning. Hun træner sin dressurhest med klikker både fra jorden og sadlen. Varighed: 4 min. 30 sek.

Signalmæssigt er versaden ikke en så kompliceret øvelse at ride, som mange gør den til. Især ikke hvis hestens basisresponser er på plads. Den overordnede hjælp er nemlig blot et lille drej, forklarer berider Anders Chortzen. Varighed 10 min.

I det helt langsomme travtempo, hvor hesten egentlig helst ville skridte, gemmer sig en overraskende elastisk og bjergtagende bevægelse. Få ryttere finder frem til den, fordi fokus for ofte er på, at hesten skal gå fremad for en hver pris. Men den uspektakulære, lille tøffetrav har i århundreder været brugt til at hjælpe hesten med at lære øvelser, og som genvej til en mere udtryksfuld trav. Andrew McLean forklarer. Varighed: 9 min.

Anders Chortzen er uddannet berider, og har de seneste år kastet sig over læringsteorien, for at kunne ride så let, og for hesten forståeligt, som muligt. Her kan du møde ham, og senere bringer vi en række træningstips til dressurøvelser på et læringsteoretisk grundlag. Varighed: 9 min.

Varmblodshingsten Happy lærte egentlig at blive vasket allerede, da han var et år gammel. Men efter at han har været lånt ud, er han blevet bange, og er flere gange stukket af, når han har mærket vandet. Se her hvordan Tine Sørensen løser problemet effektivt med gradvis tilvænning. Varighed: 11 min.

Man skal skynde sig at presse føllet op i et hjørne af boksen, og putte en grime på, ellers risikerer man, at det bliver umuligt - sådan tænker mange. Men det er slet ikke nødvendigt, for man kan sagtens træne grimepålægning når føllet er flere uger gammelt. Det har endda sine fordele at vente, fortæller Tine Sørensen i dette indslag. Varighed: 9 min.

Randi Lintrup viser her, hvordan hun betinger klikkeren, så hesten ved, at klikket betyder, at der er en godbid på vej. Det gøres meget effektivt med en target-øvelse, hvor hesten skal røre noget med mulen, for at få en belønning. Varighed: 12 min.

Klikkertræning er den ultimative teknik, hvis man vil basere sin træning på positiv forstærkning i form af godbidder. Dyrlæge Randi Lintrup giver dig her et overblik over træningsmetoden, der gør hesten yderst motiveret for at løse de opgaver, man stiller den. Varighed: 12 min.

Hvad er det egentlig, der skaber, den næsten slowmotion-agtige bevægelse når hesten bevæger sig, i det som vi kalder kadence? Dr. Gerd Heuschmann forklarer hvad kadence er og ikke mindst, hvad det ikke er. Varighed: 4 min.

Hvad gør man, når ponyerne hele tiden forsøger at græsse, mens børnene rider, og de ikke må bruge stopsignalet til at løfte hovedet? Det spørgsmål har Mette Hald Rasmussen stillet sig selv, og fundet svaret på. Med sin nye læringsteoretiske tilgang har hun nemlig måttet droppe antigræsningstøjlerne. Varighed: 5 min.

Ponyen Fie kan nu flyttes både frem og tilbage, og accepterer berøring. Nu skal hun lære den sidste del af ABC'en fra jorden - nemlig sidelæns.

Fie har nu basis signalerne i grimen på plads. Men kun i de vandte omgivelser på staldgangen. Se her, hvordan man tester og fordyber responserne - for eksempel ved at tage traileren i brug.

Fie skal nu lære at stoppe, bakke og gå frem for et let pres i grimen. Indlæring af signalerne skal blandt andet være med til at gøre den både mere styrbar og mindre stresset i nye situationer.

De fleste mennesker klapper helt automatisk en hest på halsen som ros, men opfatter den det overhovedet sådan, som det er ment? Det er faktisk ganske tvivlsomt. De fleste heste har dog vænnet sig til det helt fra de var føl, men ikke alle. Adfærdstræner Tine Sørensens pony Fie bliver aldeles forfærdet, hvis man forsøger at klappe den. Men Fie skal være showpony, og kunne omgås klappevorne børn, så derfor vænner Tine den til de kejtede kærtegn, så den ikke bliver stresset, når den kommer med i byen. Varighed: 8 min.

Redressurhesten på EPONA.tv er nu stærk nok til at blive en smule tilbage med sit tyngdepunkt på rytterens foranledning. Det gøres ved først og fremmest at ride næsen frem, og derefter kan man bede hesten om at blive tilbage med sit tyngdepunkt - ved hjælp af den halve parade. Varighed: 5 min. 30 sek.

Det er skræmmende, når hesten pludselig rejser sig på bagbenene - især hvis man som rytter ikke forstår, hvorfor den gør det. Mange tager problemet personligt, og bliver vrede og kede af det, fordi det virker som om hesten stejler "med vilje" - men i virkeligheden skyldes stejleadfærd ofte en simpel misforståelse, og kan let korrigeres uden brug af voldsomme metoder. Adfærdsbiolog og problemhestetræner Andrew McLean forklarer. Varighed: 9 min.

Det første ponyen Fie skal lære er at acceptere berøring over hele kroppen, for hun flytter sig, så snart man forsøger at nærme sig andet end hendes mule. I dette indslag går Tine Sørensen i detaljer med træningen, der gerne skulle resultere i en pony, der står stille og er afslappet omkring berøring, af både hænder og andre objekter, over hele kroppen. Varighed 18 min.

Mød ponyen Fie og træner Tine Sørensen, der de næste måneder vil vise, hvordan men træner en skeptisk og relativt uhåndteret pony op til at være den perfekte børne - og showpony. Her får du præsentationen af projektet. Varighed 4 min 30 sek.

At have en lille pony kan være lidt ligesom at have en lille hund. Man glemmer at træne den, fordi det er let bare at holde den fast. Men det kan udvikle sig til frustration og aggressiv adfærd, fordi ponyen bliver signalforvirret. Sådan er det gået med shetteren Freddie, som du kan se her. Indslaget er det første i en serie, hvor Tine Sørensen sætter fokus på træning af de små. I næste afsnit følger vi starten på træningen af hendes egen, der skal være trick-pony. Varighed 9 min.

Alle kender tommelfingerreglen om at man skal kunne trække en lige linie ned gennem rytterens skulder, hofte og hæl. Men for mange ryttere kniber det med at opfylde det kriterium samtidig med at man sidder med antrukken lænd. Her forklarer dressurtræner Kirsten Hansen, hvorfor man ikke må gå på kompromis med rytterens lænd og sæde for at opnå en tilsyneladende korrekt opstilling. Først skal sædet være effektivt, og så kan man forme det til også at se korrekt ud.

Ligesom hestens "korrekte form" er et resultat af, at ryg og lænd arbejder rigtigt, er "den korrekte opstilling" et spørgsmål om, at rytteren er fri for spændinger, og kan følge hesten med sit sæde. Den gode opstilling skal med andre ord komme som en naturlig følge af det effektive sæde, og det er slet ikke let. Derfor tager Kirsten Hansen ofte sine ryttere i longe, når de skal til at sidde ned i trav. Det er meget vigtigt at rytterens sæde fungerer, for det skal bruges til at regulere både takt, tempo og samling. Varighed 5 min. 30 sek.

Betyder store muskler på hestens lår og baller, at den går i samling, når den rides? Og er stramme bugmuskler et tegn på god træning? Få svaret af dyrlæge og kiropraktor, Marianne Dahl-Jensen i det andet afsnit om ridehestens muskulering. Varighed ca. 6 min.

Når man kigger på en hest og ser hvilke muskler, der er veludviklede, hvilke der er små og hvilke der måske er for store, kan man hurtigt se om den trænes korrekt. Det viser og fortæller hestedyrlæge og -kiropraktor Marianne Dahl-Jensen her i det første af to indslag. Varighed: ca. 6 min.

Der er en gammel regel, der siger, at kontakt er noget, hesten skal gøre ved biddet, ikke noget, biddet skal gøre ved hesten. Derfor har redressurhesten på EPONA.tv gået på løse tøjler i et helt år. Men nu strækker den halsen maksimalt ud af kroppen, dermed er ryggen konstant oppe, og det er tid til forsøge at tilbyde den kontakt. Men det er meget svært for rytteren ikke at genere hesten, og derfor krøller redressurhesten momentvist en smule i halsen her i begyndelsen. Selvom det kun er minimale bevægelser bagud rytteren kommer til at lave med hænderne. Det viser hvor vigtigt det er, at rytteren i denne fase har lært at regulere takt og tempo med sædet. Varighed: 5 min.

Hesten må ikke knække mellem 2. og 3. halshvirvel under træningen, hedder en læresætning. Men hvorfor er det lige dér, den i visse tilfælde knækker, og hvad skyldes det? Vi har spurgt hestedyrlæge og kiropraktor, Marianne Dahl Jensen, der her forklarer ved hjælp af et skelet. Varighed: 5 min.

Hoppen Wolle skal nu lære at stå stille, mens man rører bagbenet. Når den kan det, skal den lære at løfte benet roligt og kortvarigt, når den mærker et let pres fra et tov om koden. Se hvorfor tovet er et godt redskab, og hvordan man kan bruge det, her. Varighed: 8 min. 30 sek.

Hoppen Engholms Woerlia, i daglig tale Wolle, sparker og spræller, når den skal have løftet bagben. Følg med i denne serie, hvor Tine Sørensen viser, hvordan hun lærer hoppen, at slappe af og acceptere at få løftet sine ben. Varighed: 6 min.

I overgange fra trav til skridt lærer hesten at vippe i bækkenet, når rytteren står imod med lænden. Der er flere ting, der skal forberedes. Overlinien skal arbejde korrekt, og rytteren skal kunne koordinere sit sæde. Kirsten Hansen forklarer, hvordan du kommer i gang. Varighed: 3 min. 20 sek.

EPONA.tvs re-dressurhest er begyndt at lave overgange udelukkende for rytterens sæde. Men man skal kravle, før man kan gå, og for den urutinerede hest er det fysisk hårdt at gennemføre overgangen bare nogenlunde rigtigt. Kirsten Hansen forklarer her, hvordan hjælpen skal gives, og hvorfor det er så vigtigt at lade hesten tage sig den tid, det kræver, uden at forvente for meget. Varighed: 5 min. 30 sek.

Høje benløft fortil og langsomme bagben giver en spektakulær, men utaktet, fri trav. Dr. Gerd Heuschmann tager tråden op fra indslaget om taktfejl i skridt, og forklarer her, hvorfor den såkaldte paradetrav eller showtrav opstår. Varighed: 3 min.

Det kan være besværligt altid at skulle have hjælp til at læsse sin hest. Her viser Tine Sørensen, hvordan man kan lære hesten at gå alene ind i traileren, så det er let selv at lukke for den. Varighed: 6 min. 30 OBS: Husk at en rebgrime kun er til træning. Hvis du skal køre med hesten, eller på anden måde efterlader hesten uden opsyn, så bind den i en almindelig grime. sek.

En piskende hale, ører der vender bagud, eller en åben mund, er alle tegn på ubehag eller smerte, som skal tages alvorligt. Et byttedyr, som hesten, viser nemlig nødig, at der er noget galt, forklarer adfærdsforsker med speciale i heste, Janne Winther Christensen, i dette interview. Varighed: 3 min.

Forhenværende berider på Cadre Noir, Philippe Karl, mener, at det er rytterens opgave, at gøre det så let for hesten som muligt at udføre det, vi gerne vil have den til. Derfor skal man tage hensyn til både kommunikation og balance, når man laver sidebevægelser, og det betyder, at hans elever får at vide, at det er strengt forbudt at forsøge at bøje hesten om indvendige schenkel og sædeben.

Janne Winther Christensen fra Aarhus Universitet er i øjeblikket i gang med at undersøge om én hest, der er trænet til ikke at være bange noget "farligt", kan påvirke tre andre heste til hurtigere at vænne sig til det. EPONA.tv var med under forberedelserne til selve forsøget. Når resultatet af undersøgelsen foreligger vender vi tilbage, for at hvordan det gik. Varighed: 9 min.

Mange heste skubber uens med bagbenene og får derved uens belastede forben. Problemet bliver især tydeligt, når man skal dreje. Denne øvelse kan hjælpe med at få styr på ligeudretningen.

Sadelmager Tanja Lange får af og til bestillinger på specialsyet seletøj til kunder, som har en hest med aparte proportioner, eller som bare vil have noget helt unikt. EPONA.tv var med, da en trense i luksusklassen blev til - fra huden af en halv ko til den færdige trense. Se hvordan læderet bliver skåret, bejdset og syet og bliv bedre til at vurdere kvalitet, når du skal ud og købe trense. Varighed: 15 min.

Mange tror, at det er umuligt at lade voksne hingste dele fold. Men i naturen holde de sammen i "ungkarleflokke", mens de venter på at erobre deres eget harem. På Stutteri Kronplet i Nordsjælland bor seks hingste, som nyder godt af det samme fællesskab, som de ville have haft mulighed for i naturen. Tre af dem er i avlen - de andre tre er "bare" kønsmodne hingste. Se hvordan de lever sammen i fred og harmoni, og hør adfærdsforskeren fortælle, hvorfor hingste også har det bedst i flok. Varighed: 6 min.

I mange af de gamle ridebøger står der, at man skal køre indvendige sædeben frem, når man drejer. Men ét er teori, noget andet er praksis. For ikke alle ryttere er kropsbevidste nok til at styre deres sædeben så præcist, som dressuren kræver. Dressurtræner Kirsten Hansen bruger flere forskellige metoder til at lære sine elever at sidde rigtigt gennem hjørner og på cirkelvolten. Her kan du se hvordan. Varighed: 4 min. 45 sek.

I redressuren af den ældre hest forklarer Kirsten Hansen denne gang hvad det vil sige, at hesten rejser lænden og vipper i sit bækken. Mens halsmuskulaturen står for at løfte forreste del af ryggen via "det aktive stræk", er det bugmusklerne og de dybe muskler i lænde- og bækkenregionen, som hesten bruger, når den skal begynde at bære bagtil. Varighed: 9 min.

Der er mange produkter på markedet til rengøring og pleje af sadel og trense. Men hvordan vedligeholder man dem bedst og mest enkelt? Få gode råd fra sadelmager Tanja Lange - vidste du for eksempel, at det er en dårlig idé at bruge olie? Varighed 10 min. 30 sek.

Alt for mange ryttere rider med alt for vedvarende et pres fra tøjle og schenkler, og det er et velfærdsmæssigt problem, mener professor i dyrevelfærd på KU-Life, Jan Ladewig. "Alle taler om at give efter, men der er ingen, der gør det", siger han blandt andet til EPONA.tv. Varighed: 6 min. 40 sek.

Inden hesten kan begynde at bøje sig korrekt på et buet spor, skal den først være lige i kroppen. Rytteren skal forsøge at ride så meget som muligt på lige spor, og undgå at forcere bøjningen i hjørnerne. Hør her, hvorfor dressurtræner Kirsten Hansen prioriterer ligeudretning så højt, og hvorfor det er så vigtigt, at "halsen er lige på kroppen", når hesten skal lære at bruge begge bagben lige meget.

Målet for en unghest, eller en hest i redressur, er ikke kun, at den skal søge frem og ned. Den skal også lære at strække halsen ud af kroppen, med næseryggen tydeligt foran lodret, så den løfter rygsøjlen med halsmuskulaturen. Se her hvordan en ældre hest i redressur nærmer sig målet under vejledning af dressurtræner Kirsten Hansen. Du får også svaret på, hvor dyb fremad- og nedadsøgningen må være, og hvor længe hesten skal gå i denne holdning. Varighed: 6 min.

Der er flere forskellige produkter på markedet, som man kan anskaffe, hvis man har brug for mere end en grime, til at styre hesten fra jorden. Men hvad er det, der gør et hårdere hjælpemiddel egnet eller uegnet som træningsredskab? Manuela McLean fra Australian Equine Behaviour Centre forklarer, hvordan forskellige træningsgrimer og bid fungerer. Varighed: 10 min. 56 sek.

Albert Voorn hader at se ryttere bruge mange kræfter, og det inkluderer også når stigbøjlerne skal sættes op eller ned. Se her hvordan du ændrer stigbøjlernes længde i et snuptag - uden at skulle hive og slide i remmene. Varighed: 1 min.

I det sidste afsnit med OL-sølvmedaljevinderen, Albert Voorn, leverer han sin uforbeholdne mening om, hvilken holdning hesten skal gå i. Og ikke mindst hvilken holdning han ikke bryder sig om at se. Varighed: 4 min. 45 sek.

Det kan være svært altid at ride den perfekte afstand til forhindringen. Men hvis man kommer i tvivl, skal man bare blive i det samme tempo, for så kan det aldrig gå helt galt, mener Albert Voorn. Varighed: 5 min 30 sek.

"Det gør ondt i mine øjne, når jeg ser ryttere bruge fysiske kræfter på at ride," siger Albert Voorn, der i dette afsnit tager fat på opstillingen i forhold til ben og sæde. Hans ønske er, at gøre ridtet så behageligt som muligt for både rytter og hest. Varighed: 6 min.

FØRSTE DEL AF EN NY SERIE MED OL-SØLVMEDALJEVINDEREN, ALBERT VOORN. Forskellige trænere har forskellige meninger om, hvordan den helt rigtige springopstilling ser ud. Her giver den stilsikre rytter, Albert Voorn, et godt bud på, hvordan man undgår at trække sig selv ud af balance, når man laver en anholdning på tøjlen. Balancen er vigtig, hvis man skal undgå at komme til at klemme med benene. Se her hvorfor. Varighed: 4 min. 45 sek.

Blafrende flag, presenninger eller farvestrålende blomsterkummer. Med foder som motivation kan hesten overtales til at undersøge selv de farligste ting. På den måde kan den træne sig selv på folden, hvis der er noget, den skal vænnes til. I indslaget her placerer adfærdsforsker Janne Winther Christensen, et legetelt på folden, og demonstrerer hvordan man gør. Varighed: 12 min.

Nakken som højeste punkt og næseryggen foran lodret er en ældgammel træningsregel. Men hvorfor egentlig? Forklaringen hænger sammen med, at halsmusklerne og nakkebåndet, der er forbundet til halshvirvlerne, skal løfte ryggen. Få hele historien her fra dyrlæge og berider, Gerd Heuschmann. Varighed: 3 min 15 sek.

Den tidligere berider på det franske statsrideakademi Cadre Noir, Philippe Karl, rejser nu Europa rundt for at uddanne dressurryttere. EPONA.tv har mødt ham i Hamborg for at høre, hvad han mener, dressur handler om. Få blandt andet forklaringen på hvorfor den tyske version af den halve parade skal skrottes til fordel for den franske "demi arrêt". Varighed: 11 min

Fluespray har potentiale til at gøre de fleste heste bange, men de kan vænnes til det. I indslaget her fortæller og viser adfærdsforsker Janne Winther Christensen, hvordan man vænner hesten til noget, den er bange for - på den mest hensigtsmæssige måde. Demo-hesten er en 3-årig hoppe, der aldrig før har stiftet bekendtskab med en sprayflaske. Varighed: 13 min. 30 sek.

Fluespray har potentiale til at gøre de fleste heste bange, men de kan vænnes til det. I indslaget her fortæller og viser adfærdsforsker Janne Winther Christensen, hvordan man vænner hesten til noget, den er bange for - på den mest hensigtsmæssige måde. Demo-hesten er en 3-årig hoppe, der aldrig før har stiftet bekendtskab med en sprayflaske. Varighed: 13 min. 30 sek.

Knabstrupperen Bambus har nu lært at blive ført op i traileren for lette signaler, og at blive stående - helt afslappet. Nu kommer finalen, hvor den skal forblive rolig, mens både bom og bagklap lukkes. Se her hvordan trailertræner Tine Sørensen griber den sidste del af træningen an. Varighed 10 min.

Knabstrupperen Bambus har nu lært at blive ført op i traileren, men den bryder sig stadig ikke om at være der ret længe ad gangen. Nu skal den lære at stå stille og slappe af - indtil den bliver bedt om at bakke ud igen.

Den lange rygmuskel spiller en kæmpe rolle i gangarten skridt. Her kan du se Gerd Heuschmanns forklaring på, hvorfor skridten bliver uren, og ikke mindst hvordan det føles og ser ud, når hesten skridter taktfast. Varighed: 6 min. og 36 sek.

Det kan tage over to timer at læsse knabstrupperen Bambus. Den stiller sig på rampen, og nægter at gå længere, og så har den lært, at bakke væk fra traileren, for at slippe for at gå helt ind. Se hvordan trailertræner Tine Sørensen løser problemet uden stress, panik, longetove og koste.

Unghesten har brug for så tydelige signaler fra rytteren som muligt. Det ved dressurtræner Kirsten Hansen, som i årtier har redet heste til på sin rolige og træfsikre facon. Derfor gør hun meget ud af den korrekte tøjleføring, helt fra den tidlige tilvænning til rytter. Se hvordan man drejer med tøjlen, uden at skabe spændinger i hesten, og hvordan man lærer den at gå frem uden kraftig brug af schenklerne. Varighed: 5 min. 45 sek.

Unghesten skal lære at bruge sin rygmuskulatur rigtigt, men det kan den kun, hvis rytteren ikke generer den i ryggen. Derfor skal man det første lange stykke tid ride i det såkaldte "remonte-sæde". Her kan du se, hvordan det skal gøres. Det er kun anden gang, dressurtræner Kirsten Hansen rider trakehneren Pilatus løs i ridehuset. Varighed: 7 min

Det er bedst at stige op på hesten fra en højde. Men det går ikke altid lige let, når man skal jonglere både hest og tanteskammel på en gang. Her kan du se, hvordan hestetræner Ute Lehmann lærer hesten at indparkere foran en stol, så den står lige præcis der, hvor det er lettest at hoppe op på den. Varighed: 13 min. 30 sek.

Trakehneren Pilatus, som vi har fulgt under indlongeringen, har nu fået rytter på ryggen. I starten foregår det stadig i longe. Rytteren må nemlig ikke indvirke på hesten, før den har lært at bruge sig lige så rigtigt med vægt på ryggen - som uden. Varighed 5 min.

De fleste ryttere har prøvet at sende en sadel afsted til omstopning. Men hvordan foregår det egentlig? EPONA.tv har kigget sadelmager Tanja Lange over skulderen, mens hun omstopper en brugt sadel. Varighed 14 min. og 30 sek.

Det er ikke kun sadlens længde og bomvidde, der skal passe til hesten. Også kilepuderne skal have form efter hestens ryg. Se hvad du skal kigge efter her, hvor vi fortsætter vores serie med sadelmager Tanja Lange.

I det sidste afsnit om longering lægger vi vægt på overgangene, fra trav til galop, og fra galop til trav. Unghesten skal nu blive oppe med halsen og ryggen, samtidig med at den sætter sig en smule bagtil. Varighed: 3 min. 30 sek.

I femte del af serien om indlongering, med dressurtræner Kirsten Hansen, er vi nu nået til galoppen. Den skal nemlig også være på plads inden tilridningen, så hesten kan galopere afspændt, balanceret og med ryggen oppe. Varighed: 3 min. 30 sek.

I første afsnit om strækøvelser viste dyrlæge og hestekiropraktor Marianne Dahl Jensen, hvordan man kan strække hestens hals og skulderparti. I dette afsnit handler det om ryggen. Varighed: 4 min. 10 sek.

Opvarmningen kan med fordel påbegyndes allerede inden hesten får sadel på. Hestekiropraktor og -dyrlæge Marianne Dahl Jensen viser, hvordan du skal gøre. Det eneste, du skal bruge, er en massagestrigle og et par gulerødder. I dette afsnit får du øvelser til hals og skulder, og i det næste viser Marianne Dahl hvordan du strækker ryggen. BEMÆRK: Ud over en tur med massagestriglen er det en god idé at trække 10 min. med hesten, for at varme den lidt op inden øvelserne. Varighed: 7 min. 40 sek.

I teorien er de fleste enige: Hesten skal ikke gå med næsen bag det lodrette plan, for det er tegn på dårlig ridning. Men både høj som lav inden for ridesporten ignorerer i praksis denne regel. Forklaringerne er mange: Hestens eksteriør kræver det, hesten har et vanskeligt temperament, hesten stiver sig i halsen, og desuden gør alle de bedste ryttere det også. Forvirringen er forståelig. Hvordan kan det være forkert at pakke hesten sammen, når man nu kan mærke ryggen komme op under sig? Forklaringen er enkel. Få den her. Varighed: 3 min.

Hesten har nu lært at rejse rygsøjlen, først ved at lade hals og hoved falde ned, dernæst ved at strække halsen "ud af kroppen". Nu kommer næste stadie, hvor den skal lære at lave overgange, så den vipper i bækkenet og tager en smule mere vægt på bagbenene. Varighed: 4 min.

I EPONA.tvs serie om indlongering viser dressurtræner Kirsten Hansen, hvordan man kan forberede hesten til at bruge sig korrekt under rytter. I de første afsnit kunne du se, hvordan hesten skal række sig frem og ned, for at løfte ryggen. Det næste skridt er en lidt mere rejst hals, hvor halsmuskulaturen nu styrkes, så den kan aktivt kan være med til at løfte rygsøjlen. Varighed: 4 min. 10 sek.

Selv om du hverken er gammel eller stivbenet, så er det en god idé at stige op på hesten fra en skammel. Både for hestens og sadlens skyld. Få det gode tip fra sadelmager Tanja Lange her. Varighed: 45 sek.

Gjordlejet på en vommet hest ligger lige bag forbenene. Så selv om sadlen er perfekt tilpasset, vil gjorden trække den frem, mens man rider. Den mest holdbare løsning er at træne hesten, så maven strammes op. Men indtil det sker, kan man forsøge sig med en gjord med "sving" i. Senere kigger EPONA.tv også på underlag, der kan forhindre sadlen i at glide. Varighed: 4 min. 15 sek.

Rytteren skal sidde mellem hestens 14. og 16. ribben. Men for at sadelmageren kan afgøre om det er der, tyngdepunktet ligger, skal rytteren sidde i sadlen. Se her hvad der sker, når sadlen for eksempel er for lav bagtil. Varighed: 1 min. 30 sek.

Sadelmager Tanja Lange forklarer her, hvordan du selv kan tjekke om sadlen passer til hesten. Er din sadel for smal, for lang, for bred? Se med og bliv klogere på sadeltilpasning. Varighed: 5 min. 15 sek.

I første del af indslagene om "frem og ned" kunne du se, hvordan holdningen hjælper hesten til at løfte ryggen, og dermed er et afgørende element i forberedelsen til at bære rytter. Her kan du se, hvordan du kan træne hesten i longen - både i at søge frem og ned, men også i at bære vægten lige, så benene ikke bliver udsat for unødig belastning. Varighed: 5 min.

Korrekt brug af overlinien starter allerede inden tilridningen. I longen skal hesten lære at række halsen frem og ned, hæve rygsøjlen og slappe af i rygmusklerne. Følg med her hvor EPONA.tv starter en træningsserie med dressurtræner Kirsten Hansen. Træningen tager udgangspunkt i hestens fysiske forudsætninger og bygger en stærk, spændstig, smidig og holdbar ridehest. Varighed: 2 min. 45 sek. I første afsnit får du baggrunden for "frem og ned" - i det næste viser Kirsten Hansen, hvordan hun får hesten til at gå i denne holdning.

Hvad sker der egentlig med hestens krop, når den samler sig? Den verdenskendte forsker i hestens biomekanik, dr. Hilary Clayton, fortæller her, hvordan hesten flytter vægten over på bagparten ved blandt andet at skubbe med forbenene. Varighed: 6 min. 38 sek.

Unghestens hoved- og halsholdning må aldrig være tvungen, og det er faktisk slet ikke nødvendigt at trække i tøjlerne, for at få den til at gå "til biddet". For næseryggen falder selv på plads lige foran lod, hvis ellers hesten får mulighed for at bruge sin overlinie korrekt. Professor Hilary Clayton fra McPhail Centret på Michigan State University er en af verdens førende forskere i hestens biomekanik. Ved hjælp af et hesteskelet forklarer hun her, hvordan unghesten bør bære sin hals. Varighed: 4 min. 34 sek.

Lektor i hestehold og etolog Amanda Warren Smith, fra Charles Sturt University i Australien, har i 2007 foretaget et indledende studie af hvorvidt round pen-teknik, også kendt som Join Up, virkelig er baseret på hestens naturlige adfærd. Varighed: 6 min. 15 sek.

Infrarøde kameraer og tøjletræksmålere er bare to af de hjælpemidler, der bliver brugt på det verdensberømte McPhail Center i Michigan, USA. Her forskes der intensivt i hestens bevægeapparat, ofte med overraskende resultater. Professor Hilary Clayton viser rundt og fortæller begejstret om sine undersøgelser. Varighed: 10 min. 45 sek.

Træningsresultater følger ikke altid en stabil opadgående kurve - tværtimod. Strákur er denne gang ikke specielt interesseret i træningen. Han bliver dog overtalt, og gør alligevel fremskridt med både armløft og grime. Men hvad sker der, når Maiken fjerner target fra grimeintroduktionen? Og hvorfor er mange "problemheste" mest problematiske fra deres venstre side? Se med i femte afsnit af serien om Stákur. Varighed: 16 min.