03-09-2010 Hove og ben

Af: Julie Taylor

Uanset hvor stærke hove, din hest har, kan det være, at dens benstilling nødvendiggør beslag. Skæve ben slider hovene uens, og det påvirker hele resten af hesten. I første afsnit af en ny serie om hovpleje og beslag viser og forklarer beslagsmed Kasper L. Børresen, hvorfor ikke alle heste kan klare sig uden sko. Hornets beskaffenhed har meget at sige, men frem for alt skal der være balance. Varighed 8 min.

15-06-2010 Hove og ben

Af: Luise Thomsen

Sæt hestens fødder i vand i den tørre sommertid siger mange. Men gør det overhovedet hoven bedre? Nej, siger hovforskeren Brian Hampson, der har målt fugtindholdet i massevis af hove fra forskellige miljøer. Varighed: 3 min.

05-06-2010 Hove og ben

Af: Luise Thomsen

Den såkaldte "vildhestehov", eller ørkenhov, der skabes af mange kilometer på hårdt, stenet underlag, er gennem det sidste årti blevet idealet for barfodstrimmere over hele verden. Men er en hov sund bare fordi, den sidder på en vildtlevende hest og ser perfekt ud? Nej, det er ingenlunde tilfældet, siger Brian Hampson, der har undersøgt hovene på hundredevis af australske brumbies. Varighed: 4 min.

26-08-2009 Hove og ben

Af: Luise Thomsen

Det er ikke altid sikkert, at symptomerne på halthed stemmer overens med tilstandens alvor. En kodeledsforvridning, med følgende ledbetændelse, kan udvikle sig til slidgigt, og gøre hesten uanvendelig. Men mange heste bliver kun en smule hævede, og løber måske rundt på folden, næsten som normalt - alligevel kan de kræve behandling. Dyrlæge Kiwa Riis-Olesen viser her, hvordan behandlingen foregår, ved at sprøjte medicin direkte i leddet. Varighed: 5 min.

19-05-2009 Hove og ben

Af: Luise Thomsen og Julie Taylor

Det er ikke nødvendigvis nogen katastrofe, hvis føllet kommer ud af hoppen med gevaldigt skæve ben. Mange benstillingsfejl retter sig selv, og selv for behandlingskrævende føl er prognosen ofte meget god. Man skal bare opdage problemet i tide. Her forklarer dyrlæge Kiwa Riis-Olesen, hvad man skal være opmærksom på, når man vurderer benstillingen på sit nye, lille føl.

19-05-2009 Hove og ben

Af: Julie Taylor

Nogle benstillingsfejl hos føl er tydelige fra det øjeblik, føllet kommer ud. Andre er lidt sværere at få øje på, men kan til trods for, at de ikke ser så drabelige ud, betyde forskel på liv og død for føllet. Her viser og forklarer dyrlæge Kiwa Riis-Olesen de mest almindelige benstillingsproblemer hos føl.

20-02-2009 Hove og ben

Af: Luise Thomsen

Foråret er sæson for at få undersøgt de føl, som fylder et år, for OCD. Mange kan behandles, men nogle har for store eller for komplicerede læsioner til at det kan betale sig at holde dem i live. EPONA.tv har fået lov at kigge ind i knæleddet på et føl, som er blevet aflivet på grund af osteochondrose. Dyrlæge Kiwa Riis Olesen forklarer.

12-12-2008 Hove og ben

Af: Luise Thomsen

Vandterapi-centre er de seneste år skudt op over hele Danmark, og flere og flere dyrlæger henviser patienter til behandling eller genoptræning ved hjælp af blandt andet vandskridtbånd og spabade. Men er det blot en dille, eller er der noget om snakken? EPONA.tv har besøgt et af de nye centre, og interviewet den førende forsker på området. Se indslaget her og læs baggrundsartiklen ved at følge linket til højre. Varighed: 10 min.

06-11-2008 Hove og ben

Af: Julie Taylor

"Den gik ikke gennem bøjeprøven", siger en hesteejer og vi andre nikker indforstået. Alle kender proceduren, og har set den udført, men hvad går den egentlig ud på? Og hvor pålidelig er den? Inspireret af et spørgsmål fra en af vores abonnenter, har EPONA.tv spurgt dyrlæge Kiwa Riis Olesen fra Dyrlægegaarden i Hillerød om bøjeprøver. Du kan logge ind og se indslaget her.

23-09-2008 Hove og ben

Af: Julie Taylor

Hvor god er du til at se, på hvilket ben hesten halter? Gæt med på EPONA.tv, hvor dyrlæge Kiwa Riis Olesen kigger på fem forskellige urent gående heste, og fortæller, hvad hun ser. Se eventuelt indslaget uden lyd første gang, hvis du ikke vil have svarene lige med det samme. Varighed: 06 min. 48 sek.

31-07-2008 Hove og ben

Af: Julie Taylor og Luise Thomsen

Det er fredag aften. Du har lige opdaget, at din hest har en løs og bøjet sko, og smeden kan ikke komme før på mandag. Hesten risikerer at få knusninger i hoven, og defor er det faktisk vigtigt selv at kunne brække skoen af, mener beslagsmed Per Andersen. Få et par gode tips til at gøre det her. Varighed 4 min. 30 sek.

10-03-2008 Hove og ben

Af: Luise Thomsen

I England er det mere reglen end undtagelsen, at beslagsmeden skoer heste med "varme sko". Herhjemme er der ikke mange smede, der benytter sig at den traditionelle metode, men EPONA.tv har fundet en af dem. Han gør det både for sin egen og for hovens skyld. Se hvordan det foregår her. Varighed: 4 min. 30 sek.

26-02-2008 Hove og ben

Af: Luise Thomsen og Julie Taylor

Honning, Atamon og Blå Biotex bliver ofte refereret til som midler, der kan fjerne muk. Men er der noget om snakken, eller er det bare tilfældigt, når mukken går væk efter behandling med et af disse midler? EPONA.tv har spurgt dyrlæge Kiwa Riis-Olesen om, hvad der er fup, og hvad der er fakta. Varighed: 5 min. 20 sek.

18-02-2008 Hove og ben

Af: Luise Thomsen

Muk er ikke bare muk, men kan skyldes flere forskellige bakterier og svamp. Så hvis man vil være sikker på at kurere mukken på kort tid, er det vigtigt at gribe behandlingen rigtigt og individuelt an fra starten. Se hvordan dyrlæge Kiwa Riis-Olesen gør det, og få et par gode råd. Varighed: 7 min. 52 sek.

17-12-2007 Hove og ben

Af: Luise Thomsen

Heste, der går meget i mudder, er særligt udsatte for at udvikle White Line Disease. Når hoven bliver for blød, er den nemlig ekstra følsom over for tryk, og kommer der en knusning i den hvide linie, så er der fri adgang for svampe og bakterier. Se her hvad der så sker, og hvordan behandlingen foregår. I et senere indslag følger EPONA.tv, hvordan hoven rekonstrueres, så hesten kan blive funktionsdygtig igen. Varighed: 7 min.

19-11-2007 Sundhed, Hove og ben

Af: Luise Thomsen

På Højgård Hestehospital laver de omkring ti OCD-operationer om ugen. Her kan du se hvordan det foregår, når dyrlæge Michael Hansen fjerner mus i haserne på en et-års travhest. Operationen foregår med en kikkert, og i fuld narkose. Varighed: 10 min.

18-10-2007 Hove og ben

Af: Luise Thomsen

Hvis et føl udvikler bukkehov, er det vigtigt at komme hurtigt i gang med en behandling. Hvis ikke benstillingen er rettet, inden føllet er seks til otte måneder vil bukkehoven blive permanent. I indslaget her har EPONA.tv fulgt behandlingen af et varmblodsføl. Varighed: 4 min. 11 sek.