![]() |
At holde husdyr i sociale grupper kræver bedre management og større indsigt i dyrets adfærd og håndtering. Derfor er det ikke kun blandt hesteejere, der har været modstand mod løsdriftsopstaldning. Professor i dyrevelfærd og -adfærd, Jan Ladewig, forklarer her om nogle af de mest almindelige argumenter mod hold af heste og andre dyr i sociale grupper, og kommer med bud på, hvordan man overkommer forhindringerne.
Hvordan kan man have mange heste i løsdrift sammen, og stadig komme til den enkelte hest uden bøvl? Hvordan med sikkerheden? Og hvad med det praktiske? Professor Jan Ladewig har været med til at designe en super-løsdrift til Statens Seruminstitut, hvor op til 70 heste kan gå sammen, og let og sikkert kan fanges ind, selv om der kan gå flere uger imellem at de bliver håndteret. Her viser Jan Ladewig rundt i systemet, som med fordel kunne kopieres af rideskoler med forbedret velfærd, sikkerhed og økonomi til følge. Varighed: Ca. 10 minutter.
Vil du gerne slippe for at lukke ind og ud, og være uafhængig af fodringstidspunkter? Så drømmer du måske om en HIT Aktiv Stald. Her passer hestene sig selv med hjælp fra en computer. EPONA.tv har besøgt avler Ove Mortensen ved Esbjerg, der holder sine ung- og avlshopper i det næsten arbejdsfrie staldsystem. Varighed: 6 min. 20 sek.
Adfærdsforsker Eva Søndergaard mener, at alle heste, inklusiv konkurrenceheste, sagtens kan gå i løsdrift. Den eneste hindring er ejeren. Selv har hun alle sine heste i løsdrift. Både for sin egen og deres skyld. Se hende vise rundt i stalden her. Varighed: 7 min.